Det vil være en fantastisk historie, hvis New Orleans Saints vinder Super Bowl. Det vil ikke alene være en ende på 43 års lidelse uden nogle former for nævneværdige sejre; det vil have en helt særlig betydning for byen New Orleans.
Saints er blevet en slags metafor for byen New Orleans. Holdet har været så dårlige i så lang tid og gennemgået så mange rent sportsligt håbløse sæsoner, at publikum simpelthen har fået nok. The Saints har hedder the Aints, og deres fans har siddet med brune papirsposer over hovedet i skam, fordi de ikke ville genkendes. The Saints var et hold uden håb.
Nu taler man om, at holdet er blevet et symbol på håb. Et håb om genoprejsning efter orkanen Katrine, der i 2005 skyllede vandmasserne ind over byen og slog tusinder af mennesker ihjel. Men det er bare for let.
Det er helt sikkert dejligt, når et sportshold kan løfte stemningen i en by, men for Saints er det stadig kun et plaster på et sår, der har brug for en kirurg.
Året efter Katrina valgte quarterback Drew Brees at sige farvel til San Diego Chargers og skrive kontrakt med et hold, der ikke engang havde en hjemmebane. Han valgte at kaste sin kærlighed på en by og et hold, der ikke kunne komme længere ned i mudderet, og gennem sine fire år i klubben har han givet en by, der ellers aldrig har savnet en undskyldning for at starte en fest, endnu en grund til at tyvstarte den store Mardi Gras-fest.
Men kig på byen. Området Lower Ninth Ward var hjem for omkring 15.000 mennesker, der alle hørte til den lavere middelklasse af hårdt arbejdende hovedsageligt sorte amerikanere, og hele området blev skyllet væk af Katrina. Omkring 80 procent er aldrig vendt tilbage til området.
Imens gik 170 millioner dollars af den såkaldte Public Assistance-pulje til at reparere hullerne i taget på Louisiana Superdome, købe en ny scoringstavle og lave en masser andre restaureringer af det medtagede indendørs stadion. På den måde fik Saints en genopfrisket og nærmest ny hjemmebane – på trods af at det var i selv samme Superdome, at ligene af de mange døde, der havde søgt tilflugt på stadion var blevet opbevaret i køleskabe og fryserum.
Lower Ninth Ward ligger stadig som en spøgelsesby helt nede ved vandet, og derfor kan man altid diskutere, om prioriteterne har været rigtige. Men når man forrige søndag så store mandfolk stå og omfavne hinanden på tværs af samtlige kendte hudfarver og religioner, og vi så tårerne få frit glædesløb efter sejren over Minnesota Vikings, så kan man se beslutningen i et nyt lys.
Saints spiller og kæmper for alle dem, der blev og kæmpede rædslerne igennem. Glæden er intet mindre end enorm. Men lad os nu være ærlige omkring det, byen har, og det, som aldrig kommer igen. Ja, der ER masser af liv og passion omkring Saints, og holdet HAR samlet byen og skabt en fantastisk stemning. Men når Super Bowl er overstået, så brug noget af den stemning og det gode humør, der igen er fundet frem til at få bygget de områder op, der endnu ligger øde hen i glemslen.
Alle tilskuere har hjertet hos New Orleans i denne kamp. Selv Peyton Manning, der er født og opvokset i byen, kan ikke argumentere imod et ønske om succes for New Orleans. Men pas nu på med at bruge succes i en football-kamp til andet end det, det reelt er.
