Det tyske hold med hele fem mand fra Østrig i truppen brugte den forhadte nazihilsen før kampen mod Schweiz under VM i Frankrig i 1938.
Da tyskerne stillede op til deres første kamp ved VM i Frankrig i 1938, brugte de deres nazi hilsen på banen, og det samme gjorde dommeren og hans linjevogtere. Deres modstandere, schweizerne, gjorde ikke.
En række dunkle øjeblikke har gennem årene kastet deres skygge over fodbold-VM, men det kan være svært at finde et øjeblik, der er mørkere, end da det tyske hold før deres første kamp ved VM i Frankrig i 1938 mod Schweiz brugte nazi hilsen.
Ikke alene var det den mest provokerende og overlegne hilsen, de kunne give, men de tillod sig at gøre det på fodboldbanen, hvor politik aldrig har hørt hjemme. Ydermere var tyskerne den 12. marts gået ind i Østrig for at fremtvinge den såkaldte Anschluß, hvor Østrig blev annekteret af Tyskland, og i den tyske holdopstilling var der fem østrigere.
16 nationer burde have været klar til VM i 1938, men kun 15 stillede op. Østrig eksisterede ikke længere som en selvstændig nation, og det betød, at der manglede et hold.
I sidste øjeblik besluttede FIFA sig for at invitere England, men englænderne var stadig ikke glade for hele ideen med FIFA, og det var en strid, der gik helt tilbage til dengang, FIFA først havde luftet tanken om at afholde et verdensmesterskab for landshold og endnu debatterede, hvorvidt de skulle tillade professionelle spillere, eller om de skulle følge eksemplet fra De Olympiske Lege, hvor kun amatører måtte deltage. Englænderne, der havde haft professionelle fodboldspillere i landet gennem årtier blev straks modstandere af det topstyrede og, ja franske, FIFA. Også denne gang sagde de derfor nej. Det var måske også ligegyldigt. Da England blot to måneder før VM havde spillet en venskabskamp mod Tyskland i Berlin, havde de ikke bare slået tyskerne 6-3; de havde også brugt den forhadte nazi hilsen ud af respekt for deres værter.
De engelske spillere var blevet beordret til at hilse på deres værter af det engelske Foreign Office – Udenrigsministeriet – og nogle spillere strittede mere imod end andre. Men efter for nylig at have annekteret Østrig var dette et genialt propaganda træk fra Adolf Hitler, der lod til at være mindre interesseret i sporten end i at vise, at Tyskland ikke var en rovdyrs-nation. De engelske spilleres accept af opfordringen fra Foreign Office ledte til den berømte "Peace in out time"-tale af premierminister Neville Chamberlain og derefter tyskernes invasion af både Polen og Tjekkoslovakiet.
Så da tyskerne gav denne hilsen på Stade de France den 4. juni, 1938, var der mange tilskuere, der ytrede deres mishag og generelle mangel på tilfredshed med situationen. Tyskland spillede under hagekors-flaget, og ingen vidste på det tidspunkt, at flaget meget snart skulle blive det mest forhadte af slagsen i verden.
Før denne kamp havde tyskerne kun vundet en ud af de seneste fem kampe, og det var en 2-1 sejr over Luxembourg. Træner Sepp Herberger havde naturligvis benyttet lejligheden til at forstærke sit hold mod schweizerne, der var berømte for at være meget fysisk stærke og svære at besejre. Østrigerne Hans Mock, Rudi Raftl, Willibald Schmaus, Willi Hahnemann og Hans Pesser fik alle en plads på holdet.
Selvom tyskerne fik Pesser vist ud for en alt for hård håndtering af Severino Minelli, formåede tyskerne at holde et pænt pres på schweizerne gennem det meste af kampen. I 29. minut gjorde Jupp Gaupel det til 1-0 til tyskerne, men lige før halvleg udlignede Trello Abegglen. Resultatet 1-1 holdt kampen ud.
Da der ikke var blevet fundet en vinder, måtte de to hold ud i en omkamp fem dage senere. Til den kamp havde Herberger hevet endnu tre østrigere ind i truppen. Stefan Skoumal, Josef ”Pepi” Stroh og Leopold Neumer skulle gøre tyskerne endnu farligere, og fra starten af kampen så det ud til at virke. Hahnemann scorede det første mål i 8. minut efter et indlæg fra højre, og 22. minut blev Leopold Neumers skud rettet af, da bolden ramte Ernest Lörtscher og fløj ind i mål.
Georges Aeby blev angrebet hårdt af en tysk spiller og måtte udgå med et åbent sår i hovedet. Med kun ti mand på banen og 0-2 på tavlen så det ud til at være en uoverkommelig opgave for schweizerne. Men lige før halvleg stavrede Georges Aeby med store bandager om hovedet tilbage ind på banen, og kort efter reducerede Eugen Walaschek til 1-2 med et hårdt, fladt skud.
Alfred Bickel udlignede i 64. minut, og Trello Abegglen lavede to mere i 75. og 78. minut. Resten af Europa jublede stille over Tysklands nederlag og deres exit fra VM. Og endnu flere var lykkelige over, at flere kampe ikke skulle ødelægges af tyskernes tilstedeværelse.
Schweiz avancerede til kvartfinalerne, hvor de tabte 2-0 til mægtige Ungarn, men de vil altid blive husket med dybeste respekt for, at de aldrig bukkede under for det mægtige tyske pres og bare stod der før kampen med hænderne nede langs siden, mens tyskerne hilste i bedste nazi stil.
Schweiz:
Willy Huber
Severino Minelli
August Lehmann
Hermann Springer
Sirio Vernati
Ernest Lörtscher
Lauro Amadó
Eugen Walaschek
Alfred Bickel
André ’Trello’ Abegglen
Georges Aeby
Manager:
Karl Rappan
Tyskland:
Rudi Raftl
Paul Janes
Willibald Schmaus
Andreas Kupfer
Hans Mock
Albin Kitzinger
Ernst Lehner
Rudi Gellesch
Jupp Gauchel
Willi Hahnemann
Hans Pesser
Manager:
Sepp Herberger
