Buster Douglas stod for 20 år siden for den største overraskelse i sportshistorien.
Det er 20 år siden, at sportsverdenen oplevede den største overraskelse nogensinde. Aldrig nogensinde før har et resultat været så chokerende og overrasket bookmakerne så meget, og det vil med al sandsynlighed heller aldrig ske igen.
Den 11. februar 1990 var der et vaskeægte showdown i Tokyo. Nej, det er ikke et eller andet obskurt karateresultat eller en sumokamp. Men det var ved Gud en fight, der ville noget.
Allerede fra første runde af boksekampen, kom James Buster Douglas flyvende ud. Mens alle bare ventede på, at Mike Tyson skulle fortsætte sin stime af sejre og sende Buster Douglas i gulvet i løbet af ingen tid, så ville den 29-årige bokser det helt anderledes.
I kamp efter kamp havde Tyson sendt sine modstandere til tælling. Og han havde ikke ventet længe. Mange var røget ned allerede i 1. runde, og det var ikke unormalt, at karrierer blev ødelagt efter et møde med Tysons næver. Derfor blev hans modstandere også rigtig godt betalt.
Tyson gik ind til denne kamp med 37 sejre og 0 nederlag. Kun fire kampe var blevet afgjort af dommerne. 33 gange var modstanderne blevet sendt i gulvet eller blevet nægtet at fortsætte af dommerne, fordi de stort set ikke kunne gå mere. Hele 17 gange var modstanderne banket ned i 1. runde. Der var ikke noget at sige til, at forventningerne til Tyson var store.
Buster Douglas selv var en dygtig bokser. Han kom ind til kampen med 29 sejre, fire nederlag og en underlig uafgjort kamp mod norske Steffen Tangstad i Chicago i 1982. De to seneste kampe året før var gået tiden ud, men de var blevet vundet. Men sølle 23 dage før kampen mod Tyson, havde Buster Douglas mistet sin mor.
Ingen regnede med Douglas. Du fik pengene 42 gange igen, hvis du valgte at spille på Douglas. Tyson undervurderede også Douglas voldsomt. Og ikke engang hans assistenter i ringhjørnet havde noget bud på, hvordan Tyson skulle svare igen på Douglas' dominans og komme tilbage i kampen. Tilskuerne var lige så chokerede som resten af bokseverdenen og de mange millioner tv-seere.
Efterhånden som runderne sluttede, blev Tysons ene øje mere og mere hævet, indtil det i 8. runde var helt lukket til. Han var håbløst bagud på point, kunne kun se ud af det ene øje og var på vej til at tabe sin første kamp nogensinde. Og så slog han til.
Douglas fortsatte sine angreb, men i et koldblodigt øjeblik undveg Tyson, og med en uppercut sendte han Douglas i gulvet. Salen eksploderede. Efter otte runder havde Tyson endelig givet publikum, hvad de var kommet efter. Douglas var rystet. Og det var dommeren egentlig også. Det var lidt kontroversielt, at han lod Douglas fortsætte, for han var reelt først på benene og klar, da dommeren havde talt til 9.
Tyson kom blæsende ud til 9. runde. Han vidste, hans eneste chance ville være at slå Douglas i gulvet, og nu havde han bevist, at han kunne. Men det var ikke noget problem for Douglas at holde den aggressive Tyson på afstand med sine effektive jabs. Så mens Tyson forsøgte at være bestemmende, så var det Douglas, der dominerede runden. Og så skete det.
Douglas leverede et sønderlæmmende uppercut på Tysons kæbe, og han fulgte den op med en hurtig kombination, så Tyson fløj i gulvet. Han var fuldstændig groggy. Det var første gang i hans karriere, at han havde været i gulvet. Han kom op på knæ og fik lokaliseret sin tandbeskytter, der var fløjet ud af munden på ham, da han røg ned. Hele verden ventede.
Men dommeren ventede ikke. Han talte stille og roligt mod 10, og det blev hurtigt klart, at dette var enden på eventyret. Tyson kunne ikke nå det. Hans øjne svømmede stadig i hovedet på ham, og hans tandbeskytter hang og dinglede fra hans mund, da dommeren nåede til 10. Kampen var tabt. Buster Douglas var ny verdensmester.
Buster Douglas tabte verdensmesterskabet i oktober samme år til Evander Holyfield og endte sin karriere med 38 sejre, 6 nederlag og 1 uafgjort. Tyson var tilbage i ringen igen allerede i juni måned, hvor han i traditionel stil i 1. runde knockoutede landsmanden Henry Tillman. Han fortsatte sin ubesejrede stime, indtil han i 1996 tabte til Evander Holyfield. Året efter ville han have revanche mod Holyfield og blev diskvalificeret, da han bed Holyfield i øret. Tyson sluttede sin karriere i 2005 med 50 sejre og 6 nederlag.
Men denne 11. februar i 1990 i Tokyo var dagen, hvor Buster Douglas ikke alene skrev verdenshistorie ved at være den første bokser nogensinde, der besejrede Mike Tyson. Han sikrede sig også overskriften på den største overraskelse i sportens samlede historie.
