Ikke mange tyskere fra VM-holdet i 1982 kan glemme Lakhdar Belloumi fra undertippede Algeriet.
Vesttyskland var fast besluttede på at genvinde den titel, de havde tabt fire år tidligere, så de gik ind til åbningskampen i VM 1982 i Spanien mod Algeriet med masser af talent, selvsikkerhed og viljestyrke. Men den lille Nordafrikanske fodboldnation tog fusen på de tidligere verdensmestre såvel som resten af verden.
I mange år så tyskerne det som en skandale. At gå fra en åbningskamp i VM uden sejr er acceptabelt, især hvis du er oppe imod en god modstander med masser af potentiale til at komme langt i turneringen. At tabe er aldrig acceptabelt. Men når du taber til en lille Nordafrikansk fodboldnation, så er det værre. Det er ... ja, en skandale.
42.000 tilskuere var på plads på El Molinón i Gijón 16. juni, 1982, da de frygtede tyskere i deres hvide trøjer indtog græstæppet for at tage imod Algeriet i grønt. Det skulle blive en kamp, ingen af de to hold ville komme til at glemme.
Vesttyskland var opsatte på at genvinde den titel, de havde tabt fire år tidligere i Argentina. De havde jo trods alt vundet det sidste VM, der blev afholdt i Europa, da de løftede trofæet på hjemmebane i 1974. Under ledelse af den karismatiske Karl-Heinz Rummenigge var de klar til at gøre det igen. Og ingen lille afrikansk nation skulle stå i vejen for dem.
Når du kigger på statistikken for kampen, taler den sit eget sprog. 16 hjørnespark til Vesttyskland mod fire til Algeriet. Tyskerne var gennem størstedelen af kampen hele tiden et skridt foran. Og selvom stillingen ved halvleg var 0-0, kunne det blot være et spørgsmål om minutter, før storfavoritterne ville få lirket Algeriets forsvar op og scoret kampens første mål.
Algeriet havde en anden plan. Da årets afrikanske fodboldspiller, Lkhdar Belloumi i det 54. minut fyrede et skud af udefra, blokkede tyskernes målmand Harald ”Toni” Schumacher bolden. Uheldigvis landede den lige for fødderne af Rabah Madjer, der sendte bolden i nettet. Algeriet førte 1-0.
Vesttyskerne gik ikke i panik. De havde masser af tid, og de havde jo ikke spillet dårligt. De vidste, de ville skabe chancer, for det gjorde de altid. De savnede deres måske mest kreative midtbanespiller, Hansi Müller, men i hans sted havde de fundet Felix Magath, og han gjorde det ganske udmærket. I det 67. minut var Magath manden bag den forventede udligning, da han sendte en hård, flad aflevering ind foran mål, som Karl-Heinz Rummenigge kunne glide ind i. Mål til Vesttyskland. Nu måtte de da være på rette spor mod en sejr. Rummenigge, som Bayern München havde hentet for omkring 70.000 kroner hos Borussia Lippstadt tilbage i 1974, var begyndt at leve op til forventningerne, og nu havde han scoret det første af fem mål i turneringen.
Et minut tog det. Vesttyskerne var stort set lige kommet på plads, da Lakhdar Belloumi besluttede sig for at vise, at Algeriet skulle tages alvorligt. Da han på en aflevering fra Salah Assad i venstre side sendte bolden ind bag en rystet Toni Schumacher, kunne man læse tvivlen i de tyske ansigter. Algeriet var igen foran.
Vesttyskland pressede på i de sidste 20 minutter, men Algeriet holdt ud og vandt kampen. Det var en af de største overraskelser i Vesttysklands fodboldhistorie såvel som i VM’s historie.
Algeriet blev den første afrikanske nation, der slog en europæisk i VM-historien. Og kun en forfærdelig kamp mellem Vesttyskland og Østrig, der endte med at have den konsekvens, at den fik ændret på FIFA’s regler, bragte tyskerne videre foran Algeriet.
