Demaurice Smith er ikke bare repræsentant for spillerne i NFLPA. Han er også advokat.
Gennem de sidste mange måneder er situationen i NFL blevet tilspidset i sådan en grad, at det udefra næsten virker latterligt. Kampen står mellem spillerne repræsenteret af NFLPA (National Football League Player Association) og ejerne, der er i princippet skulle være repræsenteret af NFL-kommissær Roger Godell, men som i stedet har en række advokater og assistenter siddende i forhandlingslokalerne.
Problemet er følgende: Fra i år er der ingen CBA (og nej, det betyder ikke Canadian Basketball Association men derimod Collective Bargaining Agreement). Det betyder, at der ikke er nogle aftaler mellem spillere og ejere omkring, hvor meget af den samlede NFL-indtægt, der skal gå til spillerlønninger. Det betyder også en hel masse andre ting, men hovedingrediensen i problematikken er den manglende aftale og andelen af lønnen.
Problemet er følgende: Fra i år er der ingen CBA (og nej, det betyder ikke Canadian Basketball Association men derimod Collective Bargaining Agreement). Det betyder, at der ikke er nogle aftaler mellem spillere og ejere omkring, hvor meget af den samlede NFL-indtægt, der skal gå til spillerlønninger. Det betyder også en hel masse andre ting, men hovedingrediensen i problematikken er den manglende aftale og andelen af lønnen.
60 procent af den samlede indtjening
Den aftale, der udløb i starten af marts måned lød på, at spillerne skulle have 60 procent af den samlede indtjening, NFL hvert år kan præstere. Lad os sige, at NFL i 2011 tjener 11 milliarder dollars. Den første går ubeskåret til ejerne. Spillerne skulle så have 6 milliarder dollars, der derefter skulle fordeles mellem de 32 hold. Det ville betyder, at hvert hold havde 187,5 millioner til spillerlønninger, det såkaldte lønloft. Hvordan klubberne så skulle fordele lønnen mellem klubbens mange spillere, er ikke noget, andre som sådan skulle blande sig i. Det er op til de enkelte spilleres agenter at forhandle den bedst mulige kontrakt på plads for deres spillere, så der er plads under lønloftet.
Den nuværende krise skyldes, at spillerne godt er klar over, at det er en fænomenal aftale, de har. Den er forhandlet på plads i rigtig gode tider. Men nu er tiderne anderledes. Og ejerne vil ikke alene have de første milliarder dollars, før lønningerne bliver diskuteret. De vil også have spillerne ned på 40 procent (Det tal har dog rykket sig en del under forhandlingerne og er nu nok nærmere de 50 procent). Men hovedkravet fra ejerne om de to milliarder vil spillerne ikke gå med til, med mindre ejerne åbner deres regnskaber for spillerne. For ifølge spillerne har ejerne i denne krisetid nemlig ikke formindsket deres indtjening. Og det mener de at kunne bevise, hvis de får åbnet bøgerne.
Den aftale, der udløb i starten af marts måned lød på, at spillerne skulle have 60 procent af den samlede indtjening, NFL hvert år kan præstere. Lad os sige, at NFL i 2011 tjener 11 milliarder dollars. Den første går ubeskåret til ejerne. Spillerne skulle så have 6 milliarder dollars, der derefter skulle fordeles mellem de 32 hold. Det ville betyder, at hvert hold havde 187,5 millioner til spillerlønninger, det såkaldte lønloft. Hvordan klubberne så skulle fordele lønnen mellem klubbens mange spillere, er ikke noget, andre som sådan skulle blande sig i. Det er op til de enkelte spilleres agenter at forhandle den bedst mulige kontrakt på plads for deres spillere, så der er plads under lønloftet.
Den nuværende krise skyldes, at spillerne godt er klar over, at det er en fænomenal aftale, de har. Den er forhandlet på plads i rigtig gode tider. Men nu er tiderne anderledes. Og ejerne vil ikke alene have de første milliarder dollars, før lønningerne bliver diskuteret. De vil også have spillerne ned på 40 procent (Det tal har dog rykket sig en del under forhandlingerne og er nu nok nærmere de 50 procent). Men hovedkravet fra ejerne om de to milliarder vil spillerne ikke gå med til, med mindre ejerne åbner deres regnskaber for spillerne. For ifølge spillerne har ejerne i denne krisetid nemlig ikke formindsket deres indtjening. Og det mener de at kunne bevise, hvis de får åbnet bøgerne.
Vil ikke åbne bøgerne
Ejerne vil ikke åbne deres regnskaber. Der er nu heller ikke mange virksomheder, der forpligter sig til den slags over for deres medarbejdere. På den anden side er der heller ikke mange virksomheder, der beder deres medarbejdere om at gå så meget ned i løn, som det her er tilfældet.
Der er ingen tvivl om, at ejerne bruger det helt rette tidspunkt til at forsøge at få rettet op på den aftale, der forgyldte spillerne i overflod ved den seneste CBA. Folk lider i det amerikanske samfund i en grad, der nok er en anelse vanskeligt at forstå herhjemme i sikkerheds-Danmark. Det betyder, at det er svært for spillerne at finde sympati for kravet om de astronomiske lønninger, de beder om. Skal det lykkedes for ejerne, er det nok nu.
Men er det rimeligt? Skal ejerne have en større bid af kagen til investeringer, vedligeholdelse af stadions, måske flytning af hold? Skal spillerne have op mod 60 procent af den samlede indtjening? Én ting er sikkert. Forhandlingerne er gået i hårknude. Parterne er gået hver til sit. Spillernes forening er blevet opløst, for ifølge den gamle aftale kan spillerforeningen ikke sagsøge ejerne. Nu kan spillerne så gå sammen og sagsøge ejerne, som i mellemtiden har iværksat en reel lockout.
Ejerne vil ikke åbne deres regnskaber. Der er nu heller ikke mange virksomheder, der forpligter sig til den slags over for deres medarbejdere. På den anden side er der heller ikke mange virksomheder, der beder deres medarbejdere om at gå så meget ned i løn, som det her er tilfældet.
Der er ingen tvivl om, at ejerne bruger det helt rette tidspunkt til at forsøge at få rettet op på den aftale, der forgyldte spillerne i overflod ved den seneste CBA. Folk lider i det amerikanske samfund i en grad, der nok er en anelse vanskeligt at forstå herhjemme i sikkerheds-Danmark. Det betyder, at det er svært for spillerne at finde sympati for kravet om de astronomiske lønninger, de beder om. Skal det lykkedes for ejerne, er det nok nu.
Men er det rimeligt? Skal ejerne have en større bid af kagen til investeringer, vedligeholdelse af stadions, måske flytning af hold? Skal spillerne have op mod 60 procent af den samlede indtjening? Én ting er sikkert. Forhandlingerne er gået i hårknude. Parterne er gået hver til sit. Spillernes forening er blevet opløst, for ifølge den gamle aftale kan spillerforeningen ikke sagsøge ejerne. Nu kan spillerne så gå sammen og sagsøge ejerne, som i mellemtiden har iværksat en reel lockout.
Sagen får ikke særbehandling
Men millioner og atter millioner af fans ser frem mod september og en kommende football-sæson, der har mulighed for at blive den største nogensinde. Så når nu sagen skal behandles i det såkaldte Eigth Circuit Court, så må der da være chancer for, at sagen bliver ekspederet forrest i køen, så vi alle kan se frem imod en herlig ny gang football, eller hva'? Nej! Det skal vi ikke forvente. En forhandling, der havde over 60 mand på hver side af forhandlingsbordet, heriblandt et hav advokater, er nu helt og holdet overladt til det juridiske system. Men sagen befinder sig i en kø af sager, der involverer en masse skæbner fra den hårde finanskrise. Menneskæbner og i visse tilfælde menneskeliv skulle altså tilsidesættes, for at NFL-sagen kunne skubbes frem. Det vil ikke ske. Og derfor er der overvejende sandsynlighed for, at vi kommer til at misse en del kampe i år. Sagen kan simpelthen ikke nå at blive afgjort i tide.
Tilbage sidder alle vi fans og interesserede i sporten og er mildest talt forvirrede. Og måske er der andre, der som jeg ønsker de gamle dage tilbage, hvor den nu afdøde formand for NFLPA hed Gene Upshaw og NFL-kommissæren hed Paul Tagliabue, og de to herrer gik alene ind i et rum og klarede affærerne i løbet af højst et par dage - uden en hær af advokater, interessenter og assistenter ved deres side.
Formuler et problem.
Sæt hundrede mænd ind i et lokale, og bed dem om at løse det, og de kommer muligvis ud med en halv løsning efter 5-6 måneder.
Sæt ti mænd ind i lokalet, og bed dem komme med en løsning, og de kommer ud efter 10 dage med tre muligheder.
Sæt to mænd ind i lokalet, og bed dem finde en løsning, og de kommer ud efter en dags tid med en fuldt brugbar løsning.
Sådan virker dagens forhandlinger. Og derfor er det gået galt. Vi andre kan bare vente.
Men millioner og atter millioner af fans ser frem mod september og en kommende football-sæson, der har mulighed for at blive den største nogensinde. Så når nu sagen skal behandles i det såkaldte Eigth Circuit Court, så må der da være chancer for, at sagen bliver ekspederet forrest i køen, så vi alle kan se frem imod en herlig ny gang football, eller hva'? Nej! Det skal vi ikke forvente. En forhandling, der havde over 60 mand på hver side af forhandlingsbordet, heriblandt et hav advokater, er nu helt og holdet overladt til det juridiske system. Men sagen befinder sig i en kø af sager, der involverer en masse skæbner fra den hårde finanskrise. Menneskæbner og i visse tilfælde menneskeliv skulle altså tilsidesættes, for at NFL-sagen kunne skubbes frem. Det vil ikke ske. Og derfor er der overvejende sandsynlighed for, at vi kommer til at misse en del kampe i år. Sagen kan simpelthen ikke nå at blive afgjort i tide.
Tilbage sidder alle vi fans og interesserede i sporten og er mildest talt forvirrede. Og måske er der andre, der som jeg ønsker de gamle dage tilbage, hvor den nu afdøde formand for NFLPA hed Gene Upshaw og NFL-kommissæren hed Paul Tagliabue, og de to herrer gik alene ind i et rum og klarede affærerne i løbet af højst et par dage - uden en hær af advokater, interessenter og assistenter ved deres side.
Formuler et problem.
Sæt hundrede mænd ind i et lokale, og bed dem om at løse det, og de kommer muligvis ud med en halv løsning efter 5-6 måneder.
Sæt ti mænd ind i lokalet, og bed dem komme med en løsning, og de kommer ud efter 10 dage med tre muligheder.
Sæt to mænd ind i lokalet, og bed dem finde en løsning, og de kommer ud efter en dags tid med en fuldt brugbar løsning.
Sådan virker dagens forhandlinger. Og derfor er det gået galt. Vi andre kan bare vente.
