Husker du? Da Sydkorea skabte et mirakel i 2002

Ahn Jung-Hwan fejrer sin ufortjente scoring mod Italien i 2002.



Der er ingen tvivl om, at et af de største mirakler i VMs historie var, da Sydkorea formåede at komme hele vejen til semifinalen på hjemmebane i VM i 2002. Til gengæld så det ud til, at de fik alt den hjælp, de havde brug for undervejs.

Fodbold fans over hele verden lader til at blive ekstra henrykte, når de kan være vidner til de helt store overraskelser. I 1950 vandt USA over England; i 1966 overraskede Nordkorea italienerne; i 1982 slog Algeriet vesttyskerne. Der er masser af overraskelser at vælge imellem gennem VMs lange historie. Men da Sydkorea under det første VM arrangeret i Asien i 2002 formåede at komme hele vejen til semifinalen, var det måske den største overraskelse af alle. Om alt så gik lige efter bogen er nok en lidt anden sag.

FIFA havde en plan om at udvide grænserne for VM-fodbolden, og derfor accepterede de et fælles bud fra Japan og Sydkorea om at være værter for VM i 2002. Det må med det samme siges, at det første VM i Asien var en kæmpesucces, og fans fra begge lande var en fornøjelse at følge på tilskuerpladserne – både når de var ude og støtte deres respektive lande, men især også når de støttede andre nationer som eksempelvis Brasilien, England og Tyskland.

Som fodboldturnering præsenterede VM i 2002 os samtidig for nogle af de mest solide overraskelser, vi havde været vidne til, og for første gang nogensinde kunne vi finde hold fra Europa, Afrika, Nordamerika, Sydamerika og Asien så langt henne i turneringen som kvartfinalerne.

I 2000 forlod hollandske Guus Hiddink jobbet som træner for den spanske klub Real Betis og rejste til Sydkorea for at være manager for landsholdet. Der var flere gange i hans første halvandet år som træner, hvor pressen i Sydkorea kritiserede ham for ikke at tage arbejdet alvorligt nok. Der var ofte billeder i aviserne af Hiddink sammen med sin kæreste på tidspunkter, hvor de mente, han skulle have koncentreret sig om at træne holdet. Da de tabte 2-1 til USA i Gold Cup i starten af 2002, var pressen ude igen og hævdede, at Hiddink ikke havde været i stand til at løfte opgaven og gøre holdet klar til den store opgave, der ventede lige rundt om hjørnet. De havde en forventning om, at Sydkorea i hvert fald kom videre fra VM-grundspillet og ikke blev den første værtsnation nogensinde, der ikke kom videre fra 1. runde.

Da Hiddink og hans trup tog hul på den første kamp mod Polen, skulle det dog hurtigt vise sig, at han i det mindste stillede med det mest veltrænede mandskab af måske samtlige deltagende lande i Sydkorea og Japan. Og da koreanerne for øjnene af 48.760 jublende fans sikkert vandt kampen 2-0 på mål af Hwang Sun-Hong og Yoo Sang-Chul, begyndte stemningen i pressen også at ændre sig.

Indsatsen mod et meget stærkt spillende USA kunne de måske godt stille spørgsmålstegn ved. USA spillede noget rigtig attraktivt fodbold under hele VM i 2002 og udspillede selveste Tyskland i store dele a deres kvartfinale, som de tabte 1-0 på en mål af Michael Ballack i 1. halvleg. Mod sydkoreanerne havde de førertrøjen på fra start til slut. Et tidligt mål af Mathis burde være blevet fordoblet, da den schweiziske dommer Urs Meier missede et klart straffe begået mod Beasley. Senere fik Lee Eul-Yung chancen fra 11-meter pletten men Brad Friedel klarede det svage spark.

I slutningen af 2. halvleg mødte Ahn Jung-Hwan et frispark og headede en meget ufortjent udligning ind, hvilket fik stadion i Daegu til at ryste af begejstring under de 60.778 tilskueres jubel.

Den store overraskelse kom imod storfavoritterne fra Portugal, der kunne klare sig med uafgjort i kampen for at komme videre til ottendedelsfinalerne. Den intense varme samt to røde kort hjalp dem dog ikke. Allerede efter 27 minutter var det João Pinto, der fik direkte rødt kort for en grov forseelse mod Park Ji-Sung. Og i 66. minut måtte den argentinske dommer Ángel Sánchez igen hente det røde kort frem, da Beto indkasserede sit andet gule kort efter en tackling på knæet af Lee Yung-Pyo.

Park Ji-Sung scorede i 70. minut, da han bankede bolden mellem målmand Victor Baias ben. Da de sidste sandkorn var ved at rende igennem timeglasset, kunne Nuño Gomez have udlignet, men han missede den kæmpe store chance foran mål. Sydkorea vandt kampen og avancerede til næste runde sammen med USA.

Ottendedelsfinalerne skulle blive en stor udfordring for Sydkorea. Deres modstandere var ingen ringere end selveste Italien, der havde tre VM-titler med i bæltet, da de gik på banen og var traditionelle mestre af den defensive fodbold. Italienerne havde spillet ganske imponerende indtil videre i turneringen, men det var meget kendetegnende for dem, at de sjældent gjorde mere, end de skulle. Til gengæld var de kendt for altid at gøre det, der var aller mest nødvendigt.

Sydkorea anede ikke, hvad der ramte dem, da kampen gik i gang. Men lidt hårdt og kontant forsvarsspil fra italienernes side fik dommer Byron Moreno fra Ecuador til at fløjte straffe. Gianluigi Buffon i det italienske mål reddede Ahns svage spark uden at anstrenge sig. Lidt over 10 minutter senere trak Choi Jin-Cheul Christian Vieri i trøjen i feltet, men i stedet for at lade sig falde, gik han i stedet efter Francesco Tottis hjørnespark, som han med stor kraft headede i mål til en meget fortjent 1-0 føring.

Men fra italienernes føringsmål syntes alt at gå sydkoreanernes vej. De fleste dommerbeslutninger var i deres favør, og selv de meget livlige fans med de tusinder af viftende røde flag havde det underligt med Morenos meget ensidige beslutninger. I 88. minut lykkedes det for Seol Ki-Hyeon at liste bolden forbi Buffon til 1-1. Det gjorde næsten ondt at se, men det var langt fra det værste ved kampen.

I overtiden modtog Damiano Tommasi en fantastisk aflevering og scorede flot, men målet blev underkendt for en offside, der ikke engang var i nærheden af at være der. Senere blev Francesco Totti helt tydeligt og faktisk meget voldsomt trukket ned i feltet af Song Chong-Gug, men stedet for at få straffe blev Totti udvist for at filme. Dette blev naturligvis for meget for Italiens træner Giovanni Trabattoni, som sprang op af sin stol og bankede på plexiglasset bag ham, hvor fire FIFA repræsentanter stod og kiggede. De så blot på ham og trak forsigtigt på skuldrene, og du skulle lede længe efter et mere perfekt billede af nogle politikere, der var blevet fanget med hænderne alt for dybt begravet i andres lommer.

Jo, Italien missede også en del chancer, før Ahn Jung-Hwan headede bolden ind efter et indlæg fra Seol Ki-Hyeong. I stedet for at stå overfor muligheden for at ryge ud af VM på straffespark for fjerde gang i træk, røg de nu i stedet ud på Golden Goal.
Dommer Moreno fik senere karantæne i 20 kampe hjemme i Ecuador efter en lignende indsats i en ligakamp, og på et feriested på Sicilien opkaldte de en række toiletter efter ham.

Bestyrelsesformand Luciano Gaucci fra Serie A-klubben Perugia meddelte officielt, at han ikke ville forlænge Ahns låneperiode i klubben. Han forklarede, at han ikke havde til hensigt at betale løn til en mand, som havde ødelagt italiensk fodbold. Naturligvis var det ikke alvor, og alle vidste, at både Gaucci og stort set alle øvrige italienere ikke havde noget imod Ahn, der blot spillede fodbold. Hønen, de havde at plukke, var med Moreno og de FIFA repræsentanter, der havde gjort deres for at sikre, at Sydkorea kom igennem til kvartfinalen. Ahn spillede alligevel ikke flere kampe for Perugia men udelukkende på grund af, at hans talent ikke bød på de kvaliteter, Perugia var på udkig efter i den evige kamp mod de stærke Serie A-forsvar, de gennem en lang turnering skulle op imod.

Men sydkoreanernes ”held” strakte sig endnu videre til kvartfinalen imod Spanien. Igen var koreanernes modstandere en klasse bedre på banen men fik en række meget suspekte dommerkendelser imod sig.

Af Gud ved hvilken årsag underkendte den ægyptiske dommer Gamal El-Ghandour et perfekt spansk hovedstødsmål. I overtiden underkendte han endnu et mål, denne gang sat ind på hovedet af Fernando Morientes, fordi linjevogteren hævdede, at Joaquín havde sparket bolden indover, efter den havde været ude over baglinjen. På samtlige mulige kameravinkler er det helt tydeligt, at bolden næsten ikke engang rører ved indersiden af baglinjen. Igen trak FIFA-folkene blot på skuldrene. Spanien tabte kampen efter straffespark.

Hvis der var nogle tv-seere rundt om i verden, der fik et pludseligt flashback til De Olympiske Lege i Seoul i 1988, så var det mere end forståeligt. Det var det berømte OL, hvor den ene koreanske bokser efter den anden blev banket til plukfisk, hvorefter de forbavsede fik løftet deres arm i vejret af dommerne, når det var blevet tid til at afsige dommen i kampen. Var dette lige så tydelig snyd? Nej! Men det fik i hvert fald tilskuerne til at tænke sit. Heldigvis for alle fodboldelskere blev Sydkorea slået ud i semifinalen mod Tyskland.

Sydkorea:
Lee Woon-Jae
Choi Jin-Cheul
Kim Nam-Il 68
Yoo Sang-Chul
Kim Tae-Young 63
Seol Ki-Hyeon
Lee Young-Pyo
Ahn Jung-Hwan
Hong Myung-Bo 83
Park Ji-Sung
Song Chong-Gug

Reserver:
Hwang Sun-Hong 63
Lee Chun-Soo 68
Cha Doo-Ri 83

Manager:
Guus Hiddink

Italien:
Gianluigi Buffon
Christian Panucci
Paolo Maldini
Francesco Coco
Cristiano Zanetti
Alessandro Del Piero 61
Francesco Totti
Mark Iuliano
Damiano Tommasi
Gianluca Zambrotta 72
Christian Vieri

Reserver:
Gennaro Gattuso 61
Angelo Di Livio 72

Manager:
Giovanni Trapattoni