En skadet mand

Hvornår er en spiller egentlig skadet? Og hvornår er det noget, han taler om?

På den såkaldte Media Day, tirsdag før Super Bowl, var én af Indianapolis Colts absolut bedste spillere, defensive end Dwight Freeney, meget åbenmundet omkring sin skade. Vel vidende at en skade som hans har været i fokus siden AFC-finalen talte han om alle mulige og umulige sider af hans skade.

Problemet er, at stort set alle spillere og ex-spillere, der er blevet spurgt om den åbenhed, har svaret ens. Ja, de ville alle gå efter skaden. Og ja, de ville alle forsøge at få Freeney ud af kampen. Det betyder, at jo flere oplysninger han frigiver omkring sin skade, des større er chancen for, at han vil blive ramt der, hvor det gør aller mest ondt. Han udsætter med andre ord sig selv for at blive skadet yderligere og derved for ikke at kunne spille for sine Colts.

Det kan være svært at finde logikken i hans beslutning. Alle spillerne, der har udtalt, at de ville gå efter ham med det samme, har naturligvis ingen ønsker om at skade ham permanent. Men hvis de kan lave en tackling, så Freeney er ude i de næste fire timer, så er opgaven løst.

Når vi sammenligner Freeneys beslutning om at være helt åben om sin skade med eksempelvis New England, der er den mest lukkede organisation i NFL, så er der så kæmpe forskel, at man ikke skulle tro, de spillede i samme liga, ja endda i samme sport.

Efter sæsonens afslutning er det kommet frem, at Patriots quarterback Tom Brady spillede mindst to kampe med brækkede ribben, og at holdets stjerne-receiver, Randy Moss, i en kamp mod Denver Broncos helt tilbage i Week 5 fik separeret sin skulder. Hvis I husker tilbage, så var det kort herefter, at journalister og eksperter, ja endda spillere begyndte at kommentere på Randy Moss' indsats på banen. Efter sejren i uge 14 på 20-10 over Carolina Panthers, var der flere Panthers-spillere, der var ude med riven for at få skovlen under Moss. De klandrede ham for ikke at være en faktor, og de sagde, at det tydede på, at hans karriere var ved at være slut.

Randy Moss er en herre med både æresfølelse, retfærdighedssans og stolthed, så før han gik ud og svarede igen og måske fik fortalt om sin separerede skulder, var træner Bill Belichick hurtig. Han gik op foran mikrofonen og kølede hele situationen ned ved at sige: "Det var dog en voldsom masse snak fra et hold, der lige har tabt endnu en fodboldkamp." Ja, han formår at lukke munden på de fleste. Men Moss kunne smile og trække hornene til sig. Og først i dag ved vi, hvordan tingene forholdt sig.

Når Dwight Freeney vælger at tale så åbent om sin skade er mest af alt et udtryk for den stik modsatte taktik. Og det ville da også være ønskværdigt, at alle kunne tale så åbent om den slags. Men efter min mening kan det kun betyde en af to ting:

1. Skaden er så voldsom, at han med sikkerhed ikke kommer til at spille. Hans lille 'optræden' er et nummer for at holde Saints-spillerne på mærkerne, så de ikke ved, hvad der møder dem på søndag i Super Bowl.

2. Skaden er stort set overstået, og Freeney er helt rask. Nu holder han så bare Saints-spillerne i håbet om, at han ikke stiller op, men det gør han, og han vil terrorisere Saints-angrebet, som han har terroriseret samtlige angreb gennem hele sæsonen.

Om det er 1 eller 2 er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at det også er et spil. Og så er Freeney ikke meget bedre end New England.