Svenskerne slog igen

Vesttyskernes vej til sejr på hjemmebane i VM i 1974 var lang og hård. Men det var ikke kampen mod svenskerne, de havde regnet med skulle være en af de hårdeste, sværeste og mest underholdende.





I den måske aller bedste kamp under VM i 1974 i Vesttyskland, viste Sverige, at de ikke havde tænkt sig at bukke under for overmagten.

Da Vesttyskland og Sverige trådte ind på Rheinstadion i Düsseldorf lidt før klokken 19.30 30. juni, 1974, var der meget høje forventninger. 67.861 tilskuere ventede med længsel på det, der på papiret lignede en sikker tysk sejr.
Men tingene skulle drastisk ændre sig i en kamp, der står ud, som den måske bedste kamp i turneringen, og minderne fra den kamp lægger sig stadig ind blandt de ti bedste i VM-historien.

Sveriges vej frem til dette møde havde været lang og hård. I deres kvalifikationsgruppe 1 spillede de imod Østrig, Ungarn og Malta. Og mens Malta ikke formåede at få nogle point, så endte både Østrig, Ungarn og Sverige med otte point hver. Ungarn gjorde det endda uden at tabe en eneste kamp.

Siden Ungarns målforskel var på +5, og både Sveriges og Østrigs var på +7, blev det bestemt, at Sverige og Østrig skulle spille en afgørende kamp mod hinanden for at afgøre, hvem der skulle med til VM. 27. november, 1973 slog svenskerne Østrig 2-1 i et tæt opgør i Gelsenkirchen i Vesttyskland, og endelig var Sverige klar til VM.

VESTTYSKLAND var til 2. runde i VM uden at have imponeret hverken deres fans eller de mange, der fulgte med bag tv-skærmene. En tilstand af kaos havde hersket, fordi en diskussion om penge havde delt spillerne og trænerne op i flere lejre, hvilket til slut fik anfører Franz Beckenbauer til at træde ind og skabe ro på igen.
I deres første kamp mod Chile var det stort set umuligt for dem at trænge igennem den røde mur og måtte ”nøjes med” et fantastisk skud fra 30 meter af Paul Breitner, der skaffede dem en sejr på 1-0. Men den dårlige indsats på banen fremkaldte faktisk en mængde buh-råb fra tilskuerne, da tyskerne efter kampen gik fra banen.

I deres anden kamp mod Australien, havde tyskerne spillet lidt bedre eller i det mindste været lidt mere effektive, idet de scorede tre mål. Wolfgang Overath, Bernd Cullmann og Gerd Müller fik alle deres navne på måltavlen, men det var Franz Beckenbauer, der mere og mere trådte frem som en naturlig leder. Ikke alene spillede han med stor energi og kontrol, han lod aldrig til at miste sit overblik. Han var en sand anfører og blev beundret over hele verden for sine evner. I dette VM viste han virkelig sine fødte lederegenskaber og sine fantastiske evner på fodboldbanen.

Det var dog ikke nok imod Østtyskland. I det første og derfor historiske møde mellem de to nabolande (olympiske amatørkampe ikke medregnet) slog Østtyskland værterne 1-0 efter endnu en meget skidt angrebs-indsats af vesttyskerne. Det skulle vise sig, at det ikke var en dårlig idé at komme ind i 2. runde efter Østtyskland, for mens deres modstandere nu hed Brasilien, Argentina og Holland, stod værtsnationen overfor kampe mod Jugoslavien, Polen og Sverige.

De slog jugoslaverne 2-0 og viste meget bedre spil, end de havde gjort tidligere i turneringen. Først kom de foran på endnu et langskud fra Paul Breitner, og derefter fandt Overath Gerd Müller, der scorede, mens han faldt baglæns. Et rigtigt Gerd Müller-mål.

SVERIGE åbnede turneringen imod Bulgarien og demonstrerede et imponerende forsvars-orienteret spil. Med angrebs-eksperter som Ove Kindwall, Ralf Edström og Roland Sandberg på holdet, kunne man godt undre sig lidt over valget af taktik, men i det mindste holdt det Bulgarien fra at score i en kamp, der endte 0-0, selvom Georgi Denev ramte overliggeren i 1. halvleg.

Den anden kamp imod Holland var langt mere interessant. Holland havde vadet igennem Uruguay i deres første kamp og havde vist fantastisk, afslappet, angrebsfodbold i en 2-0 sejr. Svenskerne valgte deres defensive tilgang igen, og det lod til at passe hollænderne fint. Angrebene regnede ned over det svenske forsvar, og det var et mirakel, at de holdt stand. 0-0 resultatet var en stor overraskelse, men det fortalte i det mindste tyskerne, at der skulle noget helt særligt til for at komme igennem det svenske forsvar. Det er i øvrigt også fra Sveriges kamp imod Holland, at vi har det perfekte øjebliksbillede af Johan Cruyff, der går forbi en svensk forsvarer tæt på sidelinjen ved at drible bolden mellem sine egne ben, mens han vrider sin krop i en umulig stilling. Der må stadig være mærker efter svenskeren, der blev skruet ned i græsset på Westfalen Stadion i Dortmund.

I den sidste kamp var svenskerne oppe imod de tidligere dobbelte verdensmestre fra Uruguay, der efter nederlaget til Holland havde spillet 1-1 mod Bulgarien. I endnu 45 minutter begravede svenskerne sig i forsvaret. I begyndelsen af 2. halvleg tittede de henover midterlinjen og så tilsyneladende ikke noget, der skræmte dem. De begyndte at bevæge sig lidt fremad, og med det samme scorede Ralf Edström med en fabelagtig venstre-fods helflugter. 16 minutter før tid rundede Roland Sandberg en forsvarer og bragede bolden i mål, før Edström lukkede og slukkede med sit mål til 3-0. Uruguay kvalificerede sig ikke til et VM før 1986, og størstedelen af holdet blev udskiftet efter fadæsen i Vesttyskland.

Sverige spillede god fodbold i første kamp i 2. runde imod Polen. Men da Robert Gadocha på et hjørnespark to minutter før pausen fandt Andrzej Szarmach, der sendte bolden videre til Grzegorz Lato, headede den 24-årige angriber fra Stal Mielec bolden i mål bag Ronnie Hellström. Svenskerne forsøgte dog at holde presset igennem resten af kampen, men den polske målmand Jan Tomaszewski var fabelagtig og bød på en klasseredning, da Staffan Tapper i 63. minut skød straffe.

Sverige begyndte kampen imod tyskerne, som de havde begyndte alle deres tidligere kampe. Indtil videre var polakkerne de eneste i turneringen, der havde formået at score et mål imod Sverige, og det var en ganske logisk beslutning at forsøge sig med det, de havde bevist ville virke.

Vesttyskland lod til at have fundet en bedre rytme i deres spil, nu da Franz Beckenbauer tilsyneladende var mere en leder for tyskerne, end træner Helmut Schön var, og i regnvejret forsøgte de af alle kræfter at bore sig igennem det svenske forsvar i 1. halvleg. Det var umuligt. I stedet fyrede Ralf Edström i det 24. minut endnu en af sine nu snart berømte venstrefods-helflugtere af, og bolden sejlede henover det tyske forsvar og en forbavset Sepp Maier i målet. Det var en af de smukkeste mål i en turnering, der producerede en stor håndfuld af dem. Det stod 1-0 til Sverige, da de gik til pause.

Tabet af angriber Bosse Larsson i det 32. minut begyndte at vise sin betydning, da 2. halvleg kom i gang, og seks minutter inde i kampen scorede Wolfgang Overath for en sjælden gangs skyld med sin højre fod, før Rainer Bonhof blot minuttet efter bragte Vesttyskland i front med et mål, der tog begge stolper, før bolden gik ind.

Nu havde de tyske fans noget at juble over, og de gjorde det højlydt, men kun i omkring yderligere et minut, for det var alt, hvad Roland Sandbergt behøvede for atter at få svenskerne tilbage på uafgjort. Hans-Georg Schwarzenbeck formåede ikke at heade bolden væk, og bolden landede lige for fødderne af Sandberg, der med et hårdt skud i den modsatte side af målet snød Sepp Maier. Stillingen var 2-2, og denne kamp var langt fra slut.

Nu begyndte regnen for alvor at piske ned, og det hjalp ikke på forholdene for nogle af de to mandskaber. I 76. minut viste værterne, at de havde mere at byde på. Jürgen Grabowski bankede bolden i mål inde i feltet, før Uli Höeness i det 89. minut scorede på det straffe, Inge Ejderstedt havde begået mod Gerd Müller. Svenskerne havde ikke mere tilbage at give af, og tyskerne vandt 4-2. Men Sverige efterlod nogle af de bedste øjeblikke i VM både hos tilskuere og fans men også hos de senere verdensmestre, Tyskland.