tirsdag den 26. januar 2010

Favres fantastiske færd


Søndag aften spillede quarterback Brett Favre sin hidtil sidste kamp i NFL. Vi ved ikke, om han kommer tilbage igen næste år, for det ved vi aldrig, når en sæson slutter. Men vi ved, at han har afsluttet sit 19. år i National Football League og måske spillet sin bedste sæson nogensinde.

I løbet af sæsonen har han i alt kastet 38 touchdowns og blot 9 interceptions. Alligevel er der en kedelig chance for, at han i den nærmeste fremtid mest vil blive husket for den interception, der måske var hans sidste kast i karrieren. Efter at have domineret gennem det meste af kampen og haft et markant bedre offense end New Orleans Saints, forsøgte Brett Favre i de sidste minutter at dirigere sine tropper ned ad banen for at skaffe de afgørende point.

Vikings havde haft ikke mindre end 6 fumbles, hvoraf de selv havde fået fat på de tre af dem, og Favre selv havde kastet en enkelt interception. Alligevel havde han tid på klokken til at få sit hold ud af den 28-28 stilling, de stod med. Et fantastisk kast til Sidney Rice fik Vikings inden for field goal-afstand. Men da der skulle lægges låg på, gik det galt. Først fik Vikings en 5 yard straf, fordi der havde været 12 mand på banen. Den straf blev afgørende for det andet, der skete.

Straffen fik Vikings uden for field goal afstand, og derfor blev Brett Favre nødt til at kaste bolden. Havde de ikke fået straffen, havde Favre måske sagtens kunnet finde på at kaste bolden, men han havde muligheden for at lade Adrian Peterson eller Chester Taylor løbe med den. Det betød, at Saints-forsvaret havde været nødt til at dække alt af. Efter straffen kunne de udelukkende koncentrere sig om kastet.

De valgte at lægge ekstra pres på Favre, der blev presset ud af højre side af den offensive 'lomme', hans linjemænd havde lavet til ham. På farten kastede han bolden mod venstre for igen at finde Sidney Rice. Porter kom på tværs og interceptede bolden. Favres sidste kast var en realitet. Ugen før havde Favre lavet nøjagtigt samme kast - med stor succes.

Saints fik altså bolden tilbage, og Vikings kunne ikke afgøre kampen. Vi måtte ud i overtid. Der havde Favre været før. Men problemet er formen. I princippet kan kritikere af overtids-reglerne hævde, at årets NFC-finale blev afgjort på et mønt-kast.
New Orleans Saints vandt møntkastet, fik bolden og gik ned og scorede det afgørende field goal. Brett Favre nåede aldrig at se bolden i overtime. Kampen var slut. Saints er i Super Bowl.

Tilbage stod en meget skuffet Brett Favre. Han var blevet kastet ud i situationen, da 12 mand løb på banen til spillet før. Nu forsøgte han sig på sin velkendte "gunslinger"-manér at skabe noget; at gøre det umulige. At lave 'en Favre'. For når man har været i ligaen så længe, så har man lagt navn til et par ting. Det lykkedes bare ikke. Og nu står han så med risikoen for at blive husket som ham, der altid kastede interceptions. Ham, der endte med at knække.

Brett Favre har i mange år været en stor dreng på en legeplads, og han har formået at spille spillet på den måde. Ingen andre har nogensinde gjort, hvad han har gjort. Og chancerne for, at nogen igen kommer til at gøre det, er stort set lig nul. Brett Favre bør huskes for den sæson, han har haft. Han bør huskes som den quarterback, der har sat flest rekorder nogensinde. Og han bør mindes som en af de største i sporten nogensinde. Men måske er det alligevel for tidligt. For han vender vel bare tilbage igen næste år.

fredag den 22. januar 2010

Tiger Woods på sexafvænning?


Det kommer nok ikke som et chok, at det første offentliggjorte foto af Tiger Woods efter hans meget omtalte ulykke er et rigtig godt og grundigt grynet et af slagsen. I løbet af blot et par uger lykkedes det for verdens i særklasse bedste golfspiller at gå fra at fremstå som den reneste af alle rene sportsmænd til at være et rendyrket sexmonster, der efter alt at dømme har haft sex med alle de kvinder, han nogensinde er blevet set sammen med - sådan lidt ligesom vi også troede om David Beckham. Derfor har vi ikke set noget til ham siden.
Nu er dette foto så dukket op i National Enquirer, og efter sigende skulle det være Tiger Woods uden for en sexafvænningsklinik i Mississippi.
Lad os for det første konstatere, at hvis Tiger Woods er et eller andet sted i Mississippi, så skal de såkaldte papparazzi nok finde ham. De er fuldstændig skånselsløse og går i kødet på alle og enhver for at få det rigtige foto. Én eller anden burde udstyre de her karle med kevlar-veste og camouflagehjelme og sende dem ind i Afghanistans bjerge, for hvis nogen i denne verden kan finde Bin Laden, så er det dem.
Det næste jeg tænker på er selve indholdet i historien. De fleste mænd vil nok trække let på smilebåndet, når de får oplysningen om, at Tiger Woods skulle være på sex afvænning. Hvorfor? Fordi teoretisk set lider alle mænd af sexafhængighed.
"Hva' så, Niller. Kan du godt lide sex?"
"Hvad? Sex? Nej, tak, det er ikke noget for mig. Jeg tror, jeg vil læse en bog og så sætte et fuglehus op omme i baghaven. Bare se den pornofilm selv."
Mænd er per definition nogle grisebasser, og det er ikke noget, vi er særligt gode til at skjule. Se selv, hvordan reklamer forsøger altid at appellere til den del af vores hjerne. Og de gør det, fordi det er den alvest mulige fællesnævner - lige der, hvor vi befinder os.
Så når vi hører, ordet 'sexafhængighed', så forkaster vi det med det samme, fordi det lyder som et stort tæppe, man har smidt henover et problem for at undskylde folks dårlige opførsel.
"Undskyld, jeg har været ude og pille ved 23 af dine veinder. Jeg lider af sexafhængighed!"
Det er det samme som med så mange andre laster. Drikker jeg øl? Har jeg nogensinde drukket så mange Tuborg, at jeg har været hamrende vissen hele aftenen? Ja da! Men det betyder ikke, at jeg er alkoholiker. Jeg er fuldt ud klar over, at alkoholisme kan være et meget seriøst problem. Hver dag bukker mange mennesker under for netop den last verden over, og jeg har oplevet alkoholisme meget tæt på. Så det forstår jeg fuldt ud.
Tilsyneladende er sexafhængighed også et virkeligt problem, og hvis disse hændelser har ført Tiger til Mississippi, så er det nok, hvor han bør være. Men der er ikke mange mennesker ude i den virkelige verden, der bare vil acceptere den forklaring. Masser af eksperter har allerede udtalt sig om Tigers situation, og de fleste er enige om, at dette ikke er et sexafhjængigheds-problem - det er et troskabs-problem.
Sorry, Tiger! Det lyder simpelæthen bare som om, du endelig er blevet taget i at have været en grum gris, og nu har du så valgt at indrømme, du er 'sexafhængig', så folk igen kan begynde at have lidt medlidenhed med dig.
Duer ikke!