Er der for meget sport?

Sporten rykker meget tæt på familierne.


I dag går der dårligt en uge, uden vi er vidne til et mesterskab, en kåring af en verdensmester, Europamester, Danmarksmester, turneringssejr eller andet, vi kan kaste armene i vejret over. Sporten er over alt. Men er det for meget?

I Danmark koncentrerer de fleste sportsfans sig om fodbold. Fodbold er nummer et herhjemme, men fra tid til anden stikker andre sportsgrene hovedet frem og lokker fans inden for. Og det kan der være mange forskellige årsager til. For eksempel blev det pludselig for dyrt for Danmarks Radio at købe engelske fodboldkampe til deres ellers faste lørdagsudsendelse Tipslørdag, og da de i 80'erne havde forsøgt sig med tysk fodbold, valgte de i stedet at kaste sig over håndbold.

Håndbold er en lille bitte sport på verdensplan. I enkelte lande kan den mønstre et pænt antal tilskuere, men på enhver acceptabel skala er håndbold meget, meget lille. Men på grund af priserne på engelsk fodbold, blev håndbold pludselig Danmarks anden nationalsport.

Da tv-markedet blev frit, og tv2 kom på banen, begyndte de at vise cykelløb, heriblandt Tour de France, og pludselig var cykelsport en stor sport i folks bevidsthed. Folk begyndte at planlægge sommerferier i Frankrig, så de kunne se feltet i Le Tour, og mange valgte sommerhus-løsningen herhjemme og var sikker på, at der var tv2 på fjernsynet, så de kunne følge begivenhederne om eftermiddagen.

Reklamer har haft stor betydning. Så snart en sport kan skabe et idol, vil en hel generation af unge fans få endnu mere grund til at følge sporten. Og netop heltedyrkelsen kommer ofte gennem reklamer og de kontrakter, de pågældende sportsfolk tegner.

I dag har vi adgang til flere tv-kanaler, end vi kan overskue. Og fra alle sider bliver vi bombarderet med sport som fodbold, håndbold, badminton, tennis, skiløb, basketball, amerikansk fodbold og meget, meget mere. Mange har så stort et udbud, at det er svært at vælge. Og nogle vælger bare det hele fra.

I store lande som USA er det et endnu større problem. I dag er der så mange store sportsgrene, der har sæsoner, der krydser over hinanden, at der stort set ikke er en dags ro, hvis du gerne vil følge bare en lille smule med. I den sammenhæng kommer den meget korte football-sæson som en velsignelse. Men udbudet er så omfattende, at det i mange familier direkte tager overhånd.

Ved OL i Barcelona i 1992 havde de udviklet nye metoder til at vise sejlsport på, så det blev spændende at følge for andre end dem, der sidder i bådene. Med computergrafik og nye kamerateknikker fik sporten tilskuere, ingen havde troet var muligt. Da nogle geniale mennesker tog den teknik og forsøgte at overføre den på andre publikumsfjendtlige sportsgrene, blev det også en kæmpe-succes. Se på golf i dag. Der er folk, der sidder op til seks timer på en solskinsfyldt lørdag og kigger på golf på tv.

Og hvad er der så galt med det? Ikke det mindste. Det er et helt naturligt menneskeligt instinkt at bruge alle vore kræfter på at gøre lige præcis vores del af lagkagen så attraktiv som muligt. Og når alle har det på den måde, så vil alt hele tiden blive flottere, bedre og større og mere attraktivt for os som tv-seere. Problemet er, at vi ikke får flere timer i døgnet, og vi stadig gerne vil følge så meget med, som det overhovedet er muligt.

Vi må altså prioritere. Nogle vælger fra i bunden. De ser måske kun Manchester Uniteds eller Liverpools kamp i tv samt måske Juventus-kampen. Nåh ja, og så lige OB, fordi de nu lige er født i Odense. Tre fodboldkampe må være okay. Så er der en håndboldkamp. Vi følger lige en enkelt kamp. Det må også være i orden. Og hvis vi nu ser afslutningen af golfturneringen, og semifinaler samt finaler fra tennisturneringen og ... og ... Der er allerede gået et døgn, venner! Og sikkert også mere til.

Situationen bliver ikke bedre. Den bliver værre. Og ude i det ganske land, ja i den ganske verden er mange familier gået i opløsning på grund af de nye former for prioritering, vi må igennem. Sport er vigtig. Sport kan være ekstrem vigtig. Sport kan være så vigtig, at vi næsten ikke kan forstå det, som vi i disse dage ser et levende eksempel på i New Orleans. Men vælg nu jeres kampe, om man så må sige. De spiller igen i næste uge.