Gabriel Batistuta vil altid blive husket som en af de bedste sydamerikanske angribere nogensinde.




Med en af de bedste trænere nogensinde ved roret, kunne Argentina have vundet sin tredje VM-titel, men det mest mindeværdige øjeblik fra deres VM i 2002 er billedet af Batistuta, der efter 1-1 kampen mod Sverige står tilbage badet i sved og med et udseende, der får os til at tænke på Jesus på korset.

Der er mange mindeværdige øjeblikke fra VM i 2002, men et billede, der for millioner af mennesker for altid vil være stå tilbage, er af den formidable argentinske angriber Gabriel Batistuta efter den sidste gruppekamp mod Sverige. Efter en middelmådig indsats blev han udskiftet med Hernán Crespo 13 minutter inde i 2. halvleg. På det tidspunkt kunne han nok ikke forestille sig, at det skulle være hans sidste kamp på det argentinske landshold.

I 1998 blev Marcelo Bielsa officielt tilbudt jobbet som manager hos Espanyol i den spanske La Liga. Han takkede ja men trak sig snart efter tilbage, efter at han blev tilbudt jobbet som Argentinas landstræner, Han skulle tage over efter Daniel Passarella.

Marcelo Bielsa var helt unik som manager og træner, og hans særlige angrebsstil krævede ekstra meget af spillerne. Han blev kendt for sit 3-1-3-3 system, og med det udført til perfektion piskede Argentina til tops i den sydamerikanske kvalifikationspulje. Argentinas VM-chancer så mere end gyldne ud.

Et problem med hans unikke spillesystem var, at det krævede, at alle mand var i absolut topform. Det ville ikke være muligt for dem at spille det attraktive angrebs-presfodbold, hvis ikke alle spillerne var i absolut bedste form.

VM i Sydkorea og Japan var blevet flyttet en hel måned frem, fordi de ville undgå at løbe ind i monsun-tiden. Det betød, at alle spillerne fra den europæiske liga havde en måned mindre til at komme sig over sæsonens strabadser. Næsten alle Argentinas landsholdsspillere var på europæiske hold.

Det begyndte ganske godt i den første gruppekamp mod Nigeria. Efter anfører Roberto Ayala måtte udgå med en skade allerede under opvarmningen, da han forstrakte en lårmuskel, gik Argentina i angreb fra start og blev der lige til slut. En enkelt chance fra den spændende Jay-Jay Okocha var alt, Nigeria havde at byde på.

Da Gabriel Batitstuta headede 1-0 ind i 63. minut, havde han allerede misset et par store chancer, og Argentina skulle på det tidspunkt have ført stort. 1-0 blev også slutresultatet, og Batistutas mål blev faktisk historisk. Det var første gang nogensinde, at den samme spiller havde scoret det første mål i sit lands åbningskampe i tre VM i træk.

Den anden gruppekamp var den længe ventede revanchekamp mod England. Fire år tidligere var David Beckham blevet vist ud imod Argentina, og England havde tabt. Mod Argentinas super talenter udskreg eksperterne før kampen igen England som tabere.

Kampen blev spillet i Sapporo Dome i Japan, og det skulle blive en historisk kamp – ikke så meget på grund af selve spillet men på grund af resultatet. Ikke alene formåede englænderne at spille et utraditionelt flot forsvarsspil, der holdt de angrebslystne argentinere fra at score, men de formåede også at fremskaffe et straffespark på en måde, der ville have gjort argentinerne stolte. Michael Owen ventede pænt på, at Mauricio Pochettino stak sit ben ud, så han kunne skabe kontakt og falde så tungt som muligt.

For at fuldene farcen, var det ingen ringere end David Beckham, der trådte frem for at tage straffesparket. Sapporo Dome praktisk taget eksploderede, da han sendte bolden i netmaskerne. Hvis denne stilling kunne holde, ville han fuldstændig have vendt tragedien fra fire år tidligere, hvor han var blevet offer for en national smædekampagne, efter han blev vist ud for en mindre forseelse mod Diego Simeone.
England begravede sig igen dybt i deres eget territorium og forhindrede igen og igen, at Argentinerne kom frem til chancer. Slutresultatet på 1-0 var Englands første sejr over Argentina i VM-sammenhæng siden den skandaløse kamp i 1966. Resultatet var det samme. Og der syntes at vær nok ironi til at dele ud af ved, at det var David Beckham, der scorede det mål, der afgjorde Diego Simeones sidste kamp på det argentinske landshold.

Pludselig hvilede presset tungt på Bielsa, Batustuta og hele den argentinske lejr. De havde brug for en sejr over Sverige i den sidste gruppespilskamp for at klare sig videre til næste runde. Argentinerne kom på banen med masser af selvtillid. Claudio Lopez fyrede to skud tæt forbi det svenske mål i 1. halvleg, og Juan Sorín havde to gode hovedstød, der også udfordrede svenskerne.

Det skulle blive et frispark fra 30 meter af Anders Svensson, der vendte kampen i 2. halvleg. Målmand Pablo Cavallero var kun i stand til at få fingrene på bolden, der fortsatte ind i sidenettet. 1-0 til Sverige.

Et sent straffe taget af Ariel Ortega blev reddet af Magnus Hedman, men Hernán Crespo fulgte op og bankede returen ind. Derved holdt argentinerne liv i håbet lidt endnu. Men det skulle ikke blive deres dag. Argentinerne havde ikke formået blot at nærme sig den fantastiske form, de havde vist i kvalifikationen, og alligevel var de stadig meget tæt på at gå videre. Det er skræmmende at tænke på hvor dominerende, de havde været, hvis turneringen var blevet spillet i juli.

Billedet af Gabriel Batistutas ansigt efter kampens afslutning, med det lange hår vredet af sved efter de høje temperaturer i den store hal, vil aldrig blive glemt. Batigol sluttede sin fremragende landsholdskarriere med 56 mål i 78 kampe for Argentina og vil altid blive erindret som en af Sydamerikas bedste angribere nogensinde.