Husker du? Da Sydafrika fik tildelt VM 2010

Det nyrestaurerede Orlando Stadium nær Soweto i Sydafrika vil kun blive brugt som træningsbane under VM.


15. maj, 2004 var en meget stor dag for Sydafrika. Det var dagen, hvor FIFA valgte at tildele dem VM 2010 og på den måde gøre den tidligere udstødte nation til det første afrikanske land, der afvikler verdens største fodboldturnering.

VM 2010 i Sydafrika bliver den 19. i rækken af FIFA verdensmesterskaber, siden begyndelsen i 1930 i Uruguay. Men det er det første VM, der afholdes på det afrikanske kontinent, og faktisk er Sydafrika langt fra så oplagt en kandidat, som man kunne have forestillet sig.

Sydafrika er et land, der traditionelt set har været mest kendt for sin racepolitik kaldet apartheid. Da apartheid efter 2. Verdenskrig blev den officielle politik, havde det voldsomme menneskelige og sociale konsekvenser. En af disse var, at det blev naturligt ikke at blande racer i sportsturneringer. De hvide havde deres egne turneringer, og det samme havde de sorte sydafrikanere. Men det gik endnu dybere.
På grund af den officielle apartheid politik blev Sydafrika diskvalificeret fra at spille med i den første Africa Nations Cup i 1957 Senere blev Sydafrika smidt ud af CAF – Confederation of African Football, og i 1964 suspenderede FIFA sydafrikanerne for siden at smide dem helt ud.

I løbet af de følgende år begyndte den hvide del af befolkningen langsomt at miste interessen for fodbold. I stedet spillede de rugby eller cricket, men fodbold var ikke en sport, mange hvide valgte at spille. Samtidig fulgte fodbold det samme mønster, som det både før og siden har fulgt i mange fattige lande. Som i Brasilien og en række andre sydamerikanske lande, hvor fodbold blev spillet i gaderne og på stranden, blev fodbold i Sydafrika de fattiges sport. I Sydafrika blev det spillet i de fattige townships og andre steder under ganske særlige omstændigheder.

På den berygtede fængsels-ø Robben Island ud for Cape Towns kyst. hvor en række af landets mest frygtede modstandere af regimet sad fanget, begyndte fangerne at forlange, at skulle have lov til at spille fodbold. I starten blev det nægtet, men efter fire års konstante krav, fik de lov til at spille hver lørdag.
Al sport i Sydafrika blev på dette tidspunkt boycottet, og måske havde regeringen den tanke, at hvis de lod fangerne spille, så ville de måske vinde lidt internationalt goodwill.

Fangerne ville spille efter de rigtige regler, så de grundlagde Makana Football Association. Alle FIFAs regler blev inkorporeret i Makana, og en rigtig liga blev formet. Sydafrikas præsident Jacob Zuma var en af fangerne, og han var hård forsvarsspiller på et af holdene på Robben Island. I 2007 blev Makana Football Association optaget som æresmedlem i FIFA.

Fodbold blomstrede op som den sorte mands sport, og selv i dag er hovedparten af spillerne i den sydafrikanske liga og på landsholdet sorte. Da Sydafrika spillede åbningskampen mod Irak i Confederations Cup i 2009, var der kun en enkelt mand på holdet, der var hvid. Hans navn var Matthew Booth, og med sine lige over to meter ragede han godt op over de fleste af sine holdkammerater. Mange af journalisterne, der dækkede kampen, rapporterede forkert, at han var meget upopulær blandt tilskuerne, da de hørte de konstante tilråb ”Boooooooth!” som ”Buuuuuuuh!” Boothe er gift med en sort kvinde og er elsket af en meget bred fanskare.

Da ANC og National Party i slutningen af 80’erne indledte processen, der skulle afskaffe apartheid, begyndte samtalerne om oprettelsen af en ny fælles fodbold-liga. I 1991 blev SAFA grundlagt, og året efter blev de optaget i FIFA som fuldt medlem. Kun fire år senere triumferede Sydafrika ved at vinde sin første African Nations Cup på hjemmebane.

FIFAs nye politik var at få hver af de store fodboldforbund til at komme med et bud på en mulig vært til VM. Ægypten, Marokko og et fælles bud fra Libyen og Tunesien blev modtaget sammen med buddet fra Sydafrika. Tilbage i 2007 havde FIFA dog allerede opgivet idéen om at skifte mellem kontinenterne, og de havde inden ligeledes offentliggjort, at de ikke længere ville kigge på bud fra to lande. Det fik Tunesien til at trække sig, og Libyen kunne ikke alene stå for det store arrangement. Med tre lande tilbage valgte FIFA at stemme første gang den 15. maj, 2004. Sydafrika fik 14 stemmer, Marokko fik 10, og Ægypten fik ingen. Beslutningen var taget, før der overhovedet var nået at opstå nogle kontroverser. Sydafrika var blevet valgt til at være vært for VM 2010.

Det har været en tradition, at både værterne og de regernde verdensmestre ikke skulle spille med i kvalifikationsrunden til VM. Denne gang spillede både Italien og Sydafrika. Som vært er Sydafrika automatisk kvalificeret, men da kvalifikationsrunden også virker som kvalifikation til African Nations Cup 2010, var Sydafrika med. Til gengæld var det første gang, at mestrene skulle igennem kvalifikation.

Om genfødslen af fodbold i Sydafrika vil hjælpe racerne tættere på hinanden er en anden historie. De har brugt mange hundrede millioner kroner på at genopbygge det populære Orlando Stadium nær Soweto. Det har nu VIP bokse, lounges, konference-lokaler og plads til 45.000 tilskuere i et område, der traditionelt har været et fodbold-mekka for den sorte befolkning i Soweto. Men stadion vil kun blive brugt som træningsbane under VM 2010.

Det er ikke usandsynligt at forestille sig, at en stor del af den sorte befolkning vil have svært ved at få råd til at gå til kampene. Der er stadig stor forskel på lønningerne, og tv-seerne fra hele verden vil nok nærmere se en stor skare af turister på tilskuerpladserne end lokale sorte fans. Men de lokale fans, der dukker op til kampene vil til gengæld med sikkerhed være med til at præge stemningen, ligesom de gjorde, da Sydafrika var værter ved den meget succesrige Confederations Cup i 2009. Med masser af stegt kylling og deres vuvuzela, de larmende plastic horn, vil de heppe på Bafana Bafana og hjælpe Sydafrika til at undgå at blive den første værtsnation i historien, der ikke kvalificerer sig til 2. runde.

Spillesteder:
Johannesburg:
Soccer City 94.700
Coca-Cola Park 62.567

Durban:
Moses Mabhida Stadion 70.000

Cape Town:
Green Point Stadion 69.070

Pretoria:
Loftus Versfeld Stadion 51.760

Port Elizabeth:
Nelson Mandela Bay Stadion 48.000

Bloemfontein:
Free State Stadion 48.070

Polokwane:
Peter Mokoba Stadion 46.000

Nelspruit:
Mbombela Stadion 44.000

Rustenburg:
Royal Bafokeng Stadion 42.000

31 holde spiller 64 kampe fra 11. juni til 11. juli