De lige lovligt ulovlige

Barry Bonds er indbegrebet af en bad guy i amerikansk sportshistorie, men hvad gør vi med alle hans rekorder?









Med 762 home runs satte Barry Bonds i 2007 ny rekord i den amerikanske Major League Baseball. For de uindviede siger det måske ikke så meget, men faktum er, at der er tale om en rekord, der med megen stor sandsynlighed aldrig vil blive slået. Under normale omstændigheder ville det også være meget imponerende og mange klapsalver værd, hvis ikke det lige var fordi, Barry Bonds gennem stort set hele sin karriere med al sandsynlighed havde pumpet sig med anabolske steroider og andre præstationsfremmende midler.

Der har været skrevet spalter op og ned om Barry Bonds, og der er meget delte meninger om ham og de rekorder, han satte. For lidt over en uge siden blev der kørt en retssag imod ham, hvor han blev anklaget for fire forskellige forhold. Han endte med kun at blive dømt for det ene, men alligevel er eksperterne af den opfattelse, at der er tale om en kæmpesejr for anklagemyndigheden.

Men hvor står vi så nu. Barry Bonds er med megen stor sikkerhed skyldig i det største sportslige bedrageri i nyere amerikansk sportshistorie, men hvad med alle hans rekorder? Flere andre har jo taget ulovlige midler uden direkte at være blevet dømt for det, og mange af dem har stadig deres rekorder.

Nogle mener, at alle snydernes rekorder skal fjernes fra rekordbøgerne. Det betyder, at de 762 ikke længere skal være gældende home run-rekord. Andre mener, at det er fuldstændig umuligt at gå ind og justere alle de mange tråde af rekorder, de enkelte snyderes bedrifter har ført med sig. For hvad med de sejre, der står opført hos Pittsburgh Pirates og San Francisco Giants i de år, han spillede der? Og hvad med de andre spillere, der krøb op ad rekordlisterne, mens de var sammen med ham?

Og det er så kun Barry Bonds. Hvad med Manny Ramirez? Eller Pete Rose? Og hvad med alle de spillere, der gled i kølvandet på dem og kom på rekordlisterne? Skal de alle sammen slettes.

Det her er banebrydende, for inden længe vil andre sportsgrene blive ramt af den samme problematik. Vi kan så bare være glade for, at baseball er den første store sportsgren, der rammes. For intet andet sted fører de så megen statistik og har så mange rekorder som i baseball. Lektionen vil være god.

Jagten på en ny Brady eller Manning?

Er det snart på tide at finde Tom Bradys og Peyton Mannings afløsere?

Det er tid til NFL-draft, men hvad skal klubberne gå efter? Carolina Panthers draftede sidste år to quarterbacks: Jimmy Clausen og Tony Pike. Alligevel er det overvejende sandsynligt, at de også i år vil gå efter en quarterback. Panthers har 1. valg i draften, og som det ser ud nu, tager de sikkert Auburns Cam Newton. Det kan godt virke vanvittigt, at de drafter tre quarterbacks på to år, men hvordan skal holdene definere deres behov?

Hvornår skal Indianapolis Colts for eksempel drafte eller trade sig til en ny quarterback? De har en superfrisk Peyton Manning i folden og ser ikke ud til at mangle noget på den post. Men Manning har nu været 14 år i ligaen, og hans enlige backup er Curtis Paynter, der for tre år siden blev draftet fra Purdue. Manning er i dag 35 år, hvilket i øvrigt var samme alder, som Brett Favre havde, da Green Bay draftede Aaron Rodgers.

Manning er på dette punkt faktisk god at sammenligne med Favre. De har begge en Super Bowl-sejr og et nederlag. Og som Favre, så har Peyton Manning spillet alle kampe – uden undtagelse, siden han startede. Så er det ikke rimeligt at tænke på en snarlig erstatning?

Hvad med Tom Brady hos New England Patriots? Brady er 33 og har en backup, der hedder Brian Hoyer. Er det ikke rimeligt snart at begynde at køre en ny mand i stilling?

Tja, meningerne er delte. Mens mange analytikere mener, det er meget rimeligt at tænke i kontinuitet og derfor at se lidt på hvem, der skal stå bag center i fremtiden, så mener mange tidligere spillere, at begge hold er klar til at vinde nu. Derfor skal de drafte folk, der kan beskytte Manning og Brady – ikke deres mulige afløsere.

Snakken går derfor lystigt, når både Indianapolis Colts og New England Patriots har haft besøg af flere af de største quarterback-navne fra den kommende draft. Hvorfor har de det? Er de interesserede i at drafte dem? Er det tid til at kigge på afløserne? Manning har endnu ikke skrevet under på en ny kontrakt med Colts, så kan det være et motiv?

Faktum er med al sandsynlighed, at både Manning og Brady vil være QB1 hos deres respektive hold i mindst 4-5 år endnu. Men hvis Blaine Gabbert fra Missouri, Jake Locker fra Washington eller Ryan Mallet fra Arkansas besøger Indianapolis eller New England, så kan det også være netop fordi, de to klubber har fingeren på pulsen.

Selvom ingen af holdene drafter de nævnte quarterbacks i denne omgang, så ved de jo godt, at om 4-5 år er de free agents. Og så kan de gå tilbage og kigge i deres noter og se, hvad de syntes om dem, dengang de mødte dem face-to-face. Med andre ord: Besøgene behøver ikke være spildt – på nogen som helst måde.

På den anden side, så ved vi jo ikke, hvad der sker, hvis en af de mest eftertragtede quarterbacks falder i popularitet og pludselig står klar på podiet, når Patriots eller Colts skal vælge. Ingen havde nogensinde troet, at Aaron Rodgers ville falde til nummer 24 i 1. runde i 2005-draften. Og da han så stod der, tog Packers ham. Og det har de nok ikke fortrudt. Det skal blive yderst interessant at se, om Patriots eller Colts om 5-6 år vil se tilbage på 2011-draften og konstatere, om de har noget at fortryde.

En håbløs situation

Demaurice Smith er ikke bare repræsentant for spillerne i NFLPA. Han er også advokat.

Gennem de sidste mange måneder er situationen i NFL blevet tilspidset i sådan en grad, at det udefra næsten virker latterligt. Kampen står mellem spillerne repræsenteret af NFLPA (National Football League Player Association) og ejerne, der er i princippet skulle være repræsenteret af NFL-kommissær Roger Godell, men som i stedet har en række advokater og assistenter siddende i forhandlingslokalerne.

Problemet er følgende: Fra i år er der ingen CBA (og nej, det betyder ikke Canadian Basketball Association men derimod Collective Bargaining Agreement). Det betyder, at der ikke er nogle aftaler mellem spillere og ejere omkring, hvor meget af den samlede NFL-indtægt, der skal gå til spillerlønninger. Det betyder også en hel masse andre ting, men hovedingrediensen i problematikken er den manglende aftale og andelen af lønnen.

60 procent af den samlede indtjening
Den aftale, der udløb i starten af marts måned lød på, at spillerne skulle have 60 procent af den samlede indtjening, NFL hvert år kan præstere. Lad os sige, at NFL i 2011 tjener 11 milliarder dollars. Den første går ubeskåret til ejerne. Spillerne skulle så have 6 milliarder dollars, der derefter skulle fordeles mellem de 32 hold. Det ville betyder, at hvert hold havde 187,5 millioner til spillerlønninger, det såkaldte lønloft. Hvordan klubberne så skulle fordele lønnen mellem klubbens mange spillere, er ikke noget, andre som sådan skulle blande sig i. Det er op til de enkelte spilleres agenter at forhandle den bedst mulige kontrakt på plads for deres spillere, så der er plads under lønloftet.

Den nuværende krise skyldes, at spillerne godt er klar over, at det er en fænomenal aftale, de har. Den er forhandlet på plads i rigtig gode tider. Men nu er tiderne anderledes. Og ejerne vil ikke alene have de første milliarder dollars, før lønningerne bliver diskuteret. De vil også have spillerne ned på 40 procent (Det tal har dog rykket sig en del under forhandlingerne og er nu nok nærmere de 50 procent). Men hovedkravet fra ejerne om de to milliarder vil spillerne ikke gå med til, med mindre ejerne åbner deres regnskaber for spillerne. For ifølge spillerne har ejerne i denne krisetid nemlig ikke formindsket deres indtjening. Og det mener de at kunne bevise, hvis de får åbnet bøgerne.

Vil ikke åbne bøgerne
Ejerne vil ikke åbne deres regnskaber. Der er nu heller ikke mange virksomheder, der forpligter sig til den slags over for deres medarbejdere. På den anden side er der heller ikke mange virksomheder, der beder deres medarbejdere om at gå så meget ned i løn, som det her er tilfældet.

Der er ingen tvivl om, at ejerne bruger det helt rette tidspunkt til at forsøge at få rettet op på den aftale, der forgyldte spillerne i overflod ved den seneste CBA. Folk lider i det amerikanske samfund i en grad, der nok er en anelse vanskeligt at forstå herhjemme i sikkerheds-Danmark. Det betyder, at det er svært for spillerne at finde sympati for kravet om de astronomiske lønninger, de beder om. Skal det lykkedes for ejerne, er det nok nu.

Men er det rimeligt? Skal ejerne have en større bid af kagen til investeringer, vedligeholdelse af stadions, måske flytning af hold? Skal spillerne have op mod 60 procent af den samlede indtjening? Én ting er sikkert. Forhandlingerne er gået i hårknude. Parterne er gået hver til sit. Spillernes forening er blevet opløst, for ifølge den gamle aftale kan spillerforeningen ikke sagsøge ejerne. Nu kan spillerne så gå sammen og sagsøge ejerne, som i mellemtiden har iværksat en reel lockout.

Sagen får ikke særbehandling
Men millioner og atter millioner af fans ser frem mod september og en kommende football-sæson, der har mulighed for at blive den største nogensinde. Så når nu sagen skal behandles i det såkaldte Eigth Circuit Court, så må der da være chancer for, at sagen bliver ekspederet forrest i køen, så vi alle kan se frem imod en herlig ny gang football, eller hva'? Nej! Det skal vi ikke forvente. En forhandling, der havde over 60 mand på hver side af forhandlingsbordet, heriblandt et hav advokater, er nu helt og holdet overladt til det juridiske system. Men sagen befinder sig i en kø af sager, der involverer en masse skæbner fra den hårde finanskrise. Menneskæbner og i visse tilfælde menneskeliv skulle altså tilsidesættes, for at NFL-sagen kunne skubbes frem. Det vil ikke ske. Og derfor er der overvejende sandsynlighed for, at vi kommer til at misse en del kampe i år. Sagen kan simpelthen ikke nå at blive afgjort i tide.

Tilbage sidder alle vi fans og interesserede i sporten og er mildest talt forvirrede. Og måske er der andre, der som jeg ønsker de gamle dage tilbage, hvor den nu afdøde formand for NFLPA hed Gene Upshaw og NFL-kommissæren hed Paul Tagliabue, og de to herrer gik alene ind i et rum og klarede affærerne i løbet af højst et par dage - uden en hær af advokater, interessenter og assistenter ved deres side.

Formuler et problem.
Sæt hundrede mænd ind i et lokale, og bed dem om at løse det, og de kommer muligvis ud med en halv løsning efter 5-6 måneder.
Sæt ti mænd ind i lokalet, og bed dem komme med en løsning, og de kommer ud efter 10 dage med tre muligheder.
Sæt to mænd ind i lokalet, og bed dem finde en løsning, og de kommer ud efter en dags tid med en fuldt brugbar løsning.

Sådan virker dagens forhandlinger. Og derfor er det gået galt. Vi andre kan bare vente.

Cam vil det hele

Heisman Trophy-vinderen Cam Newton fra college-mesterholdet, Auburn Tigers, stiller op til det hele i den såkaldte ’combine’.

COLLEGE FOOTBALL: Det er tid til den såkaldte ’combine’, hvor NFL samler alle de mange draft-klare spilere fra de mange universiteter rundt om i landet og gennem en periode på seks dage gennemtester deres mentale og fysiske styrke.

329 spillere er samlet, og tanken er, at trænere, ledere og andre interessenter skal have en mulighed for selv at vurdere de spillere, deres spejdere hele året har snakket og sendt film hjem om. Men det er også meningen, at agenter for spillerne skal finde deres plads og eventuelt skabe de kontakter, der kan blive guld værd i den kommende draft til NFL.

En meget vanskelig situation
Situationen er dog lidt anderledes i år. I NFL er de nemlig endnu ved at forhandle en ny CBA på plads. CBA står for ’Closed Bargaining Agreement’, og den dækker over en hel del aftaler for, hvor meget spillere kan få i løn, hvordan de kan bindes eller stilles frit og meget, meget mere. Problemet er, at i år er det meget svært at få en aftale på plads, og derfor lurer en mulig lock-out af spillerne, hvilket gør situationen for alle de 329 håbefulde unge og forhåbentlig kommende stjerner i NFL meget vanskelig. De ved reelt ikke, om de overhovedet har mulighed for at få et job næste sæson.

Det forhindrer dog ikke stjernen over dem alle i at give den en ordentlig skalle. Gennem de seneste mange år har det mere været reglen end undtagelsen, at de aller dygtigste spillere kun ganske kort dukkede op for at vise flaget og derpå tog af sted igen. Mange quarterbacks har eksempelvis slet ikke villet kaste bolden, og det har ikke haft den store betydning, da de gennem op til fire år på universiteterne jo allerede har bevist deres værd. De fleste har på dette tidspunkt også allerede en kontrakt med en agent, og mange af NFL-holdene har en del af spillerne i kikkerten.

Men for Cam Newton, der vandt college football’s største pris, Heisman Trophy, da han ledte sine Auburn Tigers frem til det nationale mesterskab, har et helt andet budskab, han vil sende. Alle ved, hvad han er i stand til. Men mange har et meget ambivalent forhold til Cam.

Hans far ville 'sælge ham'
I løbet af Cam Newtons seneste sæson kom det frem, at hans far havde forsøgt at ’sælge ham’ til højestbydende universitet; noget, der er dybt ulovligt i det amerikanske collegeniveau. Amatørismen bliver taget meget alvorligt, og skoler har fået bøder for bare at give entrebilletter til spilleres familie. Så lidt skal der til.

Derfor blev det en kæmpehistorie, da det blev konstateret, at farmand Newton havde forsøgt at fuske sig til penge fra Mississippi State. Nu skal det siges, at Mississippi State ikke betalte, men da han jo endte hos Auburn, har der været kritiske røster fremme om ”hvor meget, de mon så betalte”. Der er overhovedet ingen beviser på, at Auburn skulle have betalt noget som helst for Cam Newton, men gennem sæsonen blev der skrevet uhyggeligt mange historier om emnet, og farmand Newton var da heller ikke med til hverken overrækkelsen af Heisman Trophy eller til finalen mod Oregon, der afgjorde mesterskabet.

Han har meget at vinde
Cam Newton har måske netop derfor valgt at stille op til alt. Han laver alle tænkelige øvelser med al tænkelig presse på og stiller op til alle tænkelige spørgsmål. Han vil have fuldstændig åbenhed i den kommende uges til i Indianapolis. Han kalder sig selv en entertainer. Og det kan der være noget om. Men han har altså også noget at vinde. For selvom en ny aftale mellem ejerne og spillerne i NFL med meget stor sandsynlig kommer til at få alvorlige konsekvenser for rookie-spillernes lønninger på nøjagtig samme måde, som det har i NBA (National Basketball Association), så er der altid noget at vinde ved at blive populær hos eksempelvis Carolina Panthers, der skal vælge først i draften.

Kigger vi nærmere efter, så har ni af de 16 første hold i draften et reelt behov på quarterback-posten. Og Newton har gennem sin college-karriere vist, at han kan så meget mere end bare kaste bolden. Nu vil han gerne have en chance for også at vise det i NFL – og gerne i år. Derfor gør han det hele i ’combine’. Han kan nemlig det hele. Og han vil det hele.

Cameron "Cam" Jerrell Newton:
Født 11. maj, 1989
Universiteter: Florida ('07-'08), Blinn College ('09), Auburn ('10)
Højde: 198 cm
Vægt: 113 kilo

Carmelo Anthony alligevel på vej til New York?

Carmelo Anthony kan ende i New York, i New Jersey eller blive i Denver

NBA-kommissær David Stern var søndag stærkt imod at skulle lade årets All-Star kamp blive 'forstyrret' af nyheder om store nyheder om klubskifter. Derfor er både Denver Nuggets og New York Knicks lidt stille her ovenpå kampen, der blev spillet i det legendariske Staples Center i Los Angeles, hvor hjemmebane-drengen fra Lakers, Kobe Bryant dominerede og første West til sejr over East.

Lige siden Denvers i særklasse bedste spiller for et par måneder siden meldte ud, at han var meget åben over for et klubskifte, har klubber med store ambitioner cirklet om den varme grød. Og mens de i Miami har nydt godt af Dwayne Wades nye holdkammerater LeBron James og Chris Bosh, så har der mest af alt været misundelse at spore i klubberne lige under de bedste: Miami Heat, Los Angeles Lakers og Boston Celtics. Chicago Bulls ved, der er på rette spor uden en Carmelo Anthony, og især New York Knicks, New Jersey Nets og Los Angeles Clippers har vist interesse.

Nuggets har takket nej
Clippers var vel aldrig et seriøst bud, og derfor har medierne også koncentreret sig om interessen fra Nets og Knicks. Nets russiske ejer, Mikhail Prokhorov har sendt flere tilbud af sted, men Nuggets har hver gang takket nej. Det resulterede i, at Prokhorov for en måneds tid siden kategorisk afviste, at Nets nu længere ville forsøge at erhverve sig Anthony.

Tilbage har stået gentagne tilbud fra New York Knicks, der meget gerne vil have en makker til deres seneste 'kup', Amar'e Stoudemire, som de i sommer erhvervede fra Phoenix Suns. Knicks trænger noget så voldsomt til at vende tilbage til deres storhedsdage, da en spiller som Patrick Ewing var dominerende.


Stadig en Nugget
Det seneste tilbud går på følgende: Nuggets sender Carmelo Anthony, Chauncey Billups, Shelden Williams og Anthony Carter eller Renaldo Balkman til New York. Knicks sender så Raymond Felton, Wilson Chandler, Danilo Gallinari, Timofey Mozgov og Eddy Curry til Denver sammen med mindst et first-round draft pick.

Efter All-Star kampen, hvor Carmelo Anthony også var på det vindende hold, udtalte han:

"Jeg har ikke talt med nogen fra Denver Nuggets-organisationen i dag. Som tingene står, er jeg derfor stadig en Nugget."

Deadline torsdag
Hvad han undlod at gøre opmærksom på var, at han sent lørdag aften mødtes med Mikhail Prokhorov samt Nets medejer Jay-Z og Nets general manager Billy King. Før kampen søndag, blev Prokhorov spurgt, om han havde hørt nogle nyheder om en ny kontrakt for Carmelo Anthony. Han svarede:

"Jeg er ligeglad," og holdt derved fast i sin tidligere udmelding.

Torsdag er der deadline på handel med spillere før sæsonafslutningen. De seneste 14 dage har Carmelo Anthony spillet sublimt for Denver Nuggets. Han har endda givet udtryk for, at han har det godt i Denver. Samtidig ved vi, at Denver Nuggets ikke er helt tilfreds med den pakke, Knicks har tilbudt.

Arbejder godt under pres
Boksebolden i selskabet er naturligvis Carmelo Anthony. Men tilsyneladende arbejder han godt under pres. Så længe han spiller så godt, bliver han ikke mindre værd. Og mens Nuggets har 32 sejre og 25 nederlag, så kunne Knicks godt bruge lidt hjælp med 28-26. Ingen tror på, de for alvor kan true nogle af de store i øst, men de kan komme tættere på med Anthony.

Så hvad hvis klubben siger okay, hvad vil så være det bedste for ham? At blive hos Denver, hvor han lige nu med 13.970 point er den tredjemest scorende spiller i holdets historie? At finde en aftale med New Jersey Nets og bliver ansigtet udadtil, når holdet snart flytter til Brooklyn? Eller at tage til Knicks i New York, hvor han måske kan blive den brik, holdet mangler for at nå det sidste skridt op på rangstien?
Vi ved meget mere i morgen. Og torsdag er det hele måske bestemt.

En ærefuld respekt – og en naturlig hyldest

Dale Earnhardt vil altid blive kædet sammen med Daytona 500

NASCAR: Når det prestigefyldte Daytona 500 søndag løber af stablen, så er det præcis ti år siden, at legenden Dale Earnhardt mistede livet på banen. Det betyder, at den glade begivenhed bliver blandet med en stemning af sorg og savn over én af de største kørere i Nascars historie.

Da den 49-årige Dale Earnhardt 18. februar, 2001 satte sig ind i sin GM Goodwrench Chevrolet Monte Carlo med nummer 3 på siden, var det med muligheden for at vinde sin anden Daytona 500 i karrieren, Den første var kommet tre år tidligere. Syv gange havde Earnhardt vundet det samlede mesterskab, Winston Cup (i dag Sprint Cup, på grund af ny sponsor), men det store, traditionelle Daytona 500 havde han kun vundet en gang.

Måtte ind og blokere
Tony Stewart havde overtaget rollen som den største i feltet, men et uheld sent i løbet udelukkede flere biler, heriblandt Stewart. Da løbet blev sat i gang igen, var det Earnhardt, hans søn, Dale Earnhardt. Jnr. og Michael Waltrip, der lå forrest.

Med kun ganske få omgange tilbage var det Waltrip foran Junior og med Earnhardt som nummer 3. Bagfra kom Sterling Marlin, og flere gange måtte Earnhardt ind og blokere, så Marlin ikke kom forbi. Da de nåede ind forbi det 3. sving på sidste omgang, blev Earnhardt presset af både Marlin på sin venstre side og Ken Schrader til højre for sig.

Mistede kontrollen
Så fik den bagerste venstre side af Earnhardts bil let kontakt med Marlins kofanger. Earnhardt mistede et splitsekund kontrollen og kørte ned fra den høje del af svinget mod den mere plane del, hvorefter han reagerede ved at rette op i banen igen. Det så et kort sekund ud som om, han ville nå at få kontrol over bilen, før den bankede ind i barrieren, men det var umuligt for Ken Schrader i sin Pontiac med nummer 36 at undgå at ramme Earnhardt.

Schrader ramte Earnhardt lige bag passagerdøren, og begge biler bragede ind i barrieren med over 200 kilometer i timen. Det højre baghjulsophæng fløj af med det samme. Passagervinduet blev blæst ud af bilen. Motorhjelmen blev revet op og smadrede op i forruden.

Han var rystet
Udover de tydelige skader på bilen og det chok, tilskuerne tydeligvis havde fået, så havde de fleste set værre uheld i Nascar. Så mens Waltrip blæste ind over stregen som vinder med Earnhardt, Jnr. tæt efter sig, så gled Schrader og Earnhardt langsomt ned ad siden og ind på græsset i indercirklen.

Efter Schrader var klatret ud af sin bil, kiggede han ind til Earnhardt og reagerede lynhurtigt ved kraftigt at signalere efter EMT-holdet (førstehjælp). Han var rystet, da han senere på tv forklarede, at han ikke vare læge, men at han bare skulle væk derfra så hurtigt som muligt.

Det var med megen sorg i stemmen, at Nascar-præsident Mike Helton på en pressekonference senere sagde:

”Dette er en af de sværeste meddelelser, jeg personligt nogensinde har måttet give. Men ... efter ulykken i sving 4 i Daytona 500, øh ... har vi mistet Dale Earnhardt.”

Masser af konsekvenser
Efter den store kørers død blev der iværksat flere undersøgelser, der fik masser af konsekvenser for både folk i og udenfor sporten. Eksempelvis trak Bill Simpson sig tilbage, fordi det var en sikkerhedssele fra hans virksomhed, Earnhardt havde brugt. Og den såkaldte HANS device (Head and Neck Support), der indtil da havde været frivillig, blev nu obligatorisk. Det blev senere bestemt, at Earnhardt døde af at få knust hjerneskallen, og en HANS device ville have reddet hans liv.

De sidste fem år har Jimmie Johnson vundet Sprint Cup. I 2006 vandt han Daytona 500, og han er i dag helt suveræn i Nascar. Det kan på ingen måde garanteres, at han vinder søndag i Florida, men det er helt sikkert, at bilerne tager det roligt på 3. runde og at tilskuerne vil holde tre fingre oppe i vejret for at hylde en af de største nogensinde: Nummer 3 Dale Earnhardt.

På jagt efter en ny rekord

Albert Pujols er med al sandsynlighed på jagt efter den største kontrakt nogensinde.

Albert Pujols er en fabelagtig baseball-spiller. Han er måske endda den bedste baseballspiller i hele Major League Baseball lige nu. Og som det altid gælder, når en dygtig sportsmand inden for en sportsgren nærmer sig afslutningen på sin kontrakt, så begynder folk at spekulere. I USA spekulerer baseball-folket gevaldigt på Albert Pujols.

Pujols har gennem hele sin karriere spillet hos St. Louis Cardinals. Men næste sæson løber hans kontrakt ud, så derfor satte både Albert Pujols og klubben en dato allerede i år for, hvornår en ny kontrakt skulle være på plads. Ultimativt var det, så kontraktforhandlingerne mellem Pujols og Cardinals ikke skulle gå ud over sporten, hvor de fleste spillere først lige er ved at melde sig til 'spring training'.

Situationen mere alvorlig
Det lyder alt sammen rart. Men ifølge kilder tæt på både klubben og Pujols, så er situationen måske mere alvorlig. Pujols skulle nemlig efter sigende være ude efter den største kontrakt i sporten nogensinde. I dag er det kæresten til skuespillerinden Cameron Diaz, Alex Rodriguez - også kaldet "A-Rod" - der har den rekord. Mægtige New York Yankees betalte ham nemlig hele 275 millioner dollars for ham for nogle år siden. Men Pujols vil have mere.

Albert Pujols er nemlig ifølge flere medier ude efter 300 millioner dollars for 10 år. Han vil meget gerne skrive den kontrakt med Cardinals, men selvom Cardinals måske kunne finde de penge, så vil de ikke lave den aftale med deres stjernespiller. Som analytikere rundt om i landet er de nemlig også klar over den tendens, der har vist sig. Pujols har nemlig over de seneste tre år haft mikroskopisk målbare dårligere statistikker end i sine unge år i ligaen. Og det er der ikke noget som helst at sige til.

Fuldkommen absurd
Den store stjerne er 31 år, og som årene går, mister baseballspillere hele tiden en smule af deres kraft og deres stabilitet. At tro, Pujols kan levere på samme høje niveau i de næste ti år, er fuldkommen absurd. Det er der ikke en gang en jordisk chance for.

Pujols er ikke naiv. Han er heller ikke dum. Han er godt klar over, at i en liga, hvor der ikke er noget, der hedder 'lønloft', der vil muligvis være en klub, der vil betale 300 millioner for ham. Men han vil gerne blive hos Cardinals. Og Cardinals vil gerne have ham. Cardinals er ikke New York Yankees, der har flere penge end nogen anden klub i MLB. Cardinals vinder derfor heller ikke mesterskaber, som Yankees gør. Men Cardinals er en meget smart organisation. Og skulle Pujols i løbet af det kommende år have et fænomenalt år, så har de stadig muligheden for at skrive en ny kontrakt med Pujols.

Grundspillet vigtigere end slutspillet
Baseball er nok den eneste sport blandt de fire store i USA (football, baseball, basketball og ishockey), hvor grundspillet er vigtigere end slutspillet. Det lyder underligt. Skulle det i baseball ikke handle om at vinde hele skidtet? Jo, naturligvis vil klubberne gerne vinde det hele. Men de spiller 162 kampe hver, og det er, før slutspillet går i gang. Pujols har faktisk ikke klaret sig godt i slutspillet, men han får folk på stadion hele året, hvilket er, hvor langt størstedelen af pengene ligger. Kan du fylde stadion i grundspillet, er det langt mere værd end den prestige, der følger med at vinde kampene i slutspillet og i World Series.

Derfor er Pujols vigtig. Derfor er forhandlingerne vigtige. Derfor kan han muligvis være 300 millioner dollars værd. Og derfor vil Cardinals helst gerne have ham for 220. Får de det? Tja, hvis han har et skidt år, så kan de sagtens. Men har de så lyst? Har han et godt år, mon så ikke de bliver overbudt? Pujols vil altså rigtig gerne blive i St. Louis. Og Cardinals vil meget gerne beholde ham. Men næsten lige meget, hvad der kommer til at ske, så er chancerne for, at han bliver i byen nok meget begrænsede.